Overnatning / Glamping

søndag den 24. november 2013

Smukt og Brugt, julehygge og hjerterum.




I går var jeg en tur forbi, Smukt og Brugt i Aulum, hvor der var Julehygge og hjerterum fra kl. 9-16. Noget jeg havde planlagt, at det skulle jeg bare opleve. Og det siger jeg jer, det var en super dejlig og rigtig hyggelig oplevelse. Allerede ved vejen, blev man budt velkommen, hvor julestemningen var slået an med juletræ og røde æbler. Hele den store gårdsplads, med jernpavilion og de 3 skurvogne, samt et andet skur, emmede af romantisk og eventyrlig stemning. Lige et sted for mig at gå på opdagelse, spændende ting og sager i hver en krog.
Indenfor i den store gamle lade og stalden, var der også en helt eventyrlig stemning, med levende lys, gran, grene og æbler. Den ene fantastiske opstilling efter den anden, og alt hvad et rigtigt julehjerte kunne begære. Antik og brugskunst blandet i en smuk forening.
Den ene ende af stalden, var omdannet til den hyggeligste cafe, med en vidunderlig duft af gløg og nybagte pandekager.












Hele loftet på stuehuset er omdannet til butik, med køkken, pigekammer, stue og herreværelse. Det er så spændende og fint altsammen, og jeg kunne have gået der endnu, hvis det ikke lige var fordi at jeg fik julehavegæster  derhjemme :-)

Herunder den søde, dejlige, og smukke Karin, som kun er lidt brugt :-) For sådan et vidunderligt arrangement kommer man ikke sovende til. 
Læs mere om Smukt og Brugt hos Karin, samt åbningstider HER


9 kommentarer:

  1. Hej Anette, sikke et fint indlæg du har lavet , du har ganske ret,det er et dejligt sted Karin har, Jeg har selv været forbi engang (lavede også et indlæg om mine køb) og blev fuldt betaget over allle de fine ting hun har på gården, og ikke mindst den fantastiske service Karin giver, Total overskud...
    Øv jeg gik dog glip af lørdag , havde ikke lige tjekket hjemmesiden ud , men så må jeg afsted en anden lørdag.

    i øvrigt en rigtig fin artikel du har med i Isabellas..nu må jeg snart afsted og se din have..God søndag kh Diana

    SvarSlet
  2. Det er flot at du selv når ud og opleve i en tid hvor du har travlt med at hygge om dine egne besøgende. Gad vide om du fandt noget som du ikke kunne undvære?
    Rigtig god søndag:)

    SvarSlet
  3. Hej Anette, jeg kan godt forstå, du havde svært ved at løsrive dig fra Karins meget specielle og stemningsfulde butik, der kunne jeg godt få timer til at gå.
    God dag med din åben have en skam afstanden er så stor, dog kan jeg se du vist har haft besøg fra Fyn
    Knus.

    SvarSlet
  4. Hvor ser det bare stemningsfuldt og hyggeligt ud! Skønt, når der er masser at se på, af fine opstillinger.

    - Anne

    SvarSlet
  5. HALLO ANETTE DU SØTE:)
    SÅ MASSE FLOTT
    TAKK FOR DU DELTE
    FIN SØNDAG TIL DEG
    KLEM ELI:)

    SvarSlet
  6. Hej Anette.Sikke da et dejligt sted du har besøgt.....sådan et sted kan jeg godt savne her hos os.Der ser rigtig hyggeligt ud hos Karin.
    Købte du slet ikke noget?Jeg har lige købt et flot rust kræmmerhus som jeg lige har vist.
    Er sikker på at det ville være noget for dig.God søndag knus Jette

    SvarSlet
  7. Det ser da virkelig spændende ud - lige et sted for mig. En skam, jeg ikke lige er på de kanter.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  8. Hej Anette Tak for at jeg måtte se din spændende have i skumringens magiske lys.
    Man bliver helt opstemt af dine mange 'påfund'. Jeg kan slet ikke bruge 'tingene' på din måde. Måske kan man lære det?? Faldt pladask for dine ægte friske pinjekogler. Nu skal jeg på jagt efter nogle. Min nabokones hjemmeside: www.trijntjesdesign.dk Jeg vil spørge, hvordan hun støber koglerne.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
  9. Ja ja det er altid dejligt med inspiration. Det får man ikke nok af, også selvom du kan selv! Men det er dejligt at vi på denne måde inspirerer hinanden. Jeg må ind og kigge lidt næmere på Karins butik.

    SvarSlet