Overnatning / Glamping

mandag den 4. november 2013

DIY Eventyrjuletræer.





Eventyrjuletræerne er nemme at lave. 
Jeg tager en krukke/spand/tønde fyldt med jord. Ofte er det en krukke, hvor der har vokset sommerblomster i, som så bare er klippet væk. Jorden skal nemlig bare fungere som en stor klump oasis. Heri stikker jeg grønt i, til krukken er fuld, de længste grene i midten og de mindste i yderkanten. Jeg stikker altid en gyvelgren i toppen til sidst, den behøver ikke at kunne nå ned i krukken. Når krukken er godt fyldt binder jeg vinseltråd ( tynd ståltråd på rulle ) om det grønne lige over krukkens kant, derefter snor jeg rundt og rundt, samtidig med at jeg strammer grenene sammen, så kommer formen på eventyrjuletræet helt af sig selv, til slut fæstnes enden af vinseltråden. Der kan køres rundt og op og ned af træet, indtil man synes at der er nogenlunde styr på grenene. Der må dog gerne stikke lidt skudspidser ud, det skal helst ikke være for pænt. Er det blevet lidt for pænt, vrides toppen lidt skæv, for at give eventyrpræget. 
Der kan bruges alle typer grønt, det behøver ikke engang være særlig pænt. Der kan bruges nogle grene med kogler, eller andre grene,  i den yderste kant, til at give lidt spil i træet.
Træerne laver jeg i alle størrelser lige fra ½ - 2 m i højden


Sådan så træet ud inden jeg snoede vinseltråd omkring, ikke noget kønt syn :-)


Gyvelgrene i toppen giver en fin slank afslutning, træet kan nemt vrides i en skæv facon. Nogle af mine eventyrjuletræer får små lyskæder omkring, med varmt hvidt lys i. 



20 kommentarer:

  1. Smart og billigt, tak for opskriften Anette.
    Knus

    SvarSlet
  2. Det var en vældig god ide. Jeg synes godt, det kan blive for meget med almindelige juletræer alle vegne - så ideen tager jeg til mig:-)

    SvarSlet
  3. Tak for idéen! Jeg er imponeret over din flid - du slapper vist aldrig af!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo jo Susanne, jeg slapper både af og sover ofte længe om morgenen :-)

      Slet
  4. Hej,
    Hvor er det en god ide. Jeg vil prøve at gøre det efter om en 14 dages tid.
    Efterår nydes lidt endnu før end julen kommer frem. Sikke mange hyacinter - har du været på storkøb? Dejlig med dine mange fine indlæg. Jeg ser altid forbi og nyder dine mange ideer/skønne stileben.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg købte en hel kasse hyacinter :-) Et par stykker ser ikke ud af meget i min store julehave :-)
      Her nydes efteråret stadig, selvom jeg er i fuld gang med at lave julehaven. Den åbner 16 november, så da skal den jo være total juleinspirende at se på, for de besøgende :-)
      Jeg skulle bare lige ind og have frokost, så er jeg smuttet ud til mit juleeventyr igen, her er der næsten vindstille og solen skinner, det er det skønneste vejr og for varmt til jakke. Dejligt.

      Slet
  5. Alle tiders ide det må jeg prøve i et par store krukker der plejer at være enebær med små lyskæder i. Jeg har lige beskåret min troldhassel mon ikke nogle af disse grene kan bruges.
    God dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo troldhasselgrene vil da se fantastik ud. God fornøjelse.

      Slet
  6. Hvor er de flotte - tak for vejledningen :)

    SvarSlet
  7. De er så søde, dine eventyrtræer. Jeg gad godt se din julehave. Bare jeg boede lidt tættere på!

    SvarSlet
  8. Jeg må da lige prøve at lave et eventyrjuletræ. Jeg har en gyvel, der egentlig ikke skal stå, hvor den har sået sig selv, den kan jeg bruge.

    SvarSlet
  9. Godaften Anette.Dine små juletræer ser bare godt ud.
    Det bliver da spændende med din julehave..........er det første gang at du skal have det? Jeg elske også hyacinter her i disse måneder.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Nej det er ikke første gang jeg har julehave, Det er 3 år, inden da havde jeg det egentlig også, der var der bare ikke andre end min familie der så det. Jeg har altid elsket at pynte op, både ude og inde. At jeg nu er begyndt at dele glæden og ideerne, er rigtig dejligt. Snakken med havegæsterne er så berigende og spændende.

      Slet
  10. Sikke en god idé, hvor er de flotte :-)

    SvarSlet
  11. Dejligt med en opskrift - havde besluttet mig for at "lære dig kunsten af" men var ikke lige kommet længere - dit indlæg kommer som kaldet, det var supergod timing! Skal på jagt i skov og have for at finde materiale (i weekenden, når jeg er hjemme i dagslys) - forventningens glæde er heller ikke at foragte.

    Mange hilsner
    Trine V.

    SvarSlet
  12. hvor er de flotte...og fantastisk du vil vise, os alle hvordan det laves, <3 <3 VH; Ruth

    SvarSlet
  13. Dette var utrolig spennende lesning. At man kan lage trær på denne måten var en helt ny tanke. Takk for den flotte innføringen i hvordan man kan gjøre det.

    SvarSlet
  14. Jeg tror jeg så den hos deg i fjor også, men ideen er like god i år. Må komme meg ut i skogen for å plukke grener. Eventyrtre blir det definitiv i Furulunden i vinter :) Takk for ideen :)

    SvarSlet
  15. Åh hvor er de mega flotte. Elsker det eventyrlige look, og nu er jeg nødt til at skal i skoven igen 😉
    Tusinde tak for at du har vist hvordan de laves.
    Rigtig dejlig dag søde Anette 💕

    Knus Lone

    SvarSlet
  16. Det ser bare så smukt ud. Jeg har taget iéen til mig og lavet nogle stykker. Hygge herfra

    SvarSlet