Bed & Breakfast

lørdag den 21. september 2019

Ideer til pyntning med græskar.

Det er nu højsæson for græskar, og jeg synes det er oplagt at bruge de smukke græskar til pynt i haven, inden de bliver anvendt i madlavningen.

Græskar er en både sund og billig spise, med en meget lang holdbarhed, så køb dem endelig nu, hvor udvalget er stort.

Herunder kommer en lang række af ideer til at bruge græskar som pynt i haven. Nogle af ideerne kan sagtens bruges indendørs.

Her er både spuash og et græskar på den gamle sandkasse, sammen med lanterner og grå grønne planter.



Et fad på fod, med et bur over, lidt hø og et orange græskar med vorter, enkelt og fint. I bakken med stager ved siden af, ligger der orange rønnebær.


Et par halv store grønne græskar på en bænk med en stor lanterne, græs og efeu.


Et par grå grønne græskar midt mellem en samling af krukkeplanter på trellebænk.


Grønne græskar på et rundt bord med gråløvede planter og en samling betonkager.


Græskar på en gammel vogn i aftensolen.


Græskar i et sulefad.


Græskar på bænken med slumretæppe og lanterner som selskab.


Græskar i trillebøren, planten er en småbladet heliocrysum.


Ungernes gamle trækvogn fyldt med græskar.


Lanterne og græskar på en bænk.


Græskar i et gammelt grisetrug.


Små græskar pynter i bunden af en stor lanterne.


Mini drivhus med græskar.


Et par små græskar pynter på en hylde.


Små græskar i jernurne, på lidt halm.


Bordpynten er frisket lidt op med græskar.


Små græskar i en trækasse med efterårets skatte fra haven.


Hvis du også er vild med græskar, så glæd dig selv med nogle stykker. Græskarrene holder meget længe, så længe der ikke skæres hul i dem.

tirsdag den 17. september 2019

Græskarhøsten.

Græskarhøsten har ikke været helt så stor i år, som tidligere år. Men pyt, der er nok alligevel, til både pynt og suppe, og anden mad.

Grønne, grågrønne, orange, hvide og gule, med og uden vorter.
De squash der er blevet for store, bruges også til dekoration.



Alle de store græskar er madgræskar.


 Jeg køber altid mine græskarfrø hos The Plant Explore, som er et dansk firma med et stort udvalg af græskarfrø.


Græskarrene indgår i havens stilleben, senere kommer de ind i køkkenet i løbet af efteråret og vinteren og bliver til mad.


Kræmmerhuse i jern, fyldt med pyntegræskar. Hurtige og nemme dekorationer.


Store orange græskar pynter på køkkentrappen, de spreder smil og glæde med der varme farver.


Jeg påtænker endnu et indlæg med hvordan jeg bruger græskar til pynt i haven.


søndag den 15. september 2019

Nye georginbede.

I vinters gravede vi 3 gamle blommetræer op, som ikke gav blommer og ikke var sunde. Det gav plads til fornyelse i den parklignende del af haven.

Jeg lavede 2 store ovale georginbede, hvor farverne er orange, pink, lilla og lyserød. Det er den rene farvefest. I baggrunden ses allèn.




Sommerfuglene er ret godt tilfredse med de nye bede.

 Nogle af de forskellige georginer i bedene, jeg har som sædvanligt ikke styr på navnene. 


Elsker de smukke farver, og det liv georginer giver i den del af haven.


Grunden til at det lige blev georginer var, at jeg lige skulle afprøve formen på bedene. Det går så hurtigt med dem. Jeg har tænkt på både roser, stauder og græsser. Men tror nu at georginerne bliver nogle år. Til vinter dækkes de bare med vintermåtter og pressening.


torsdag den 12. september 2019

Årets lysaftner.

Så er det den tid på året, hvor jeg holder lysaftner, havde den første i går aftes.

Ca 400 levende lys kan opleves i Fru Pedersens have til lysaftnerne. Ren magi og en eventyrlig stemning hersker i havens rum.


Alle havens opstillinger og stilleben er opgraderet, der er sensommer/efterårsstemning, de brændte og grålige farver hersker.


Bordet på terrassen bugner med planter og lys.


Soveskuret indbyder til en pause.


Udestuen funkler i skumringen



Alle lanterner er pudsende, så lysene rigtigt kan skinne.


Har du lyst at opleve en lysaften i Fru Pedersens have, så er 

der åben i aften og i morgen aften d. 12 og 13 september 2019  fra kl. 19-22
Fru Pedersens have, Skalstrupvej 36, 7570 Vemb
Entre 60 kr. incl kaffe/the og hjemmebagte muffins.

Havens mange georginer står så smukt lige nu, de bugner af blomster.


Her 2 nye bede som jeg lavede i foråret. Der stod tidlige blommetræer, de var i dårlig stand og blev gravet op, og så var det oplagt med et par nye bede.


Georginer er i alle farver her i haven. Jeg nyder at kunne bruge løs til buketter og baljer med vand.