Vi fik gravet nogle rødder op efter Bodils hærgen. Ligeledes blev der stammet op og tyndet gevaldigt ud. Det var meget tiltrængt, i den nederste del af haven. Nu er der lysnet op, og der er plads til nye tanker og planter. Tænker lidt i rhododendron, foran nogle af de opstammede grantræer. Hele området blev luget for selvsåede træer, og der kom et nyt lag flis på.
Ingen sag at fjerne store trærødder, når man har de rette hjælpemidler. 7 kæmperødder, som denne og et utalt af mindre, forlod haven. Der blev planeret ud og lagt flis på.
Det gav lidt ravage i plænen, men ved af erfaring, at den nok skal rette sig igen.
Det ser lidt bart ud nu, men buskene vil være oppe i en meter, inden sommeren er slut, en total foryngelsesbeskæring. Det var især surbærrene, der var ved at lukke gangene.
Alle de nedsavede grene og buske, kommer igennem flismaskinen. Elsker genbrug.