Hæk og hæk er måske så meget sagt, men det var den ide, jeg fik en af pinsedagene, hvor jeg lagde og nød solen i liggestolen, her ved skurvognen.
Jeg opdagede nogle små selvsåede kæmpeverbenaplanter, og så opstod tanken om en hel hæk udenfor kastaniehegnet, på det smalle stykke jord, mellem hegn og kornmark.
De små planter blev priklet ud, og suppleret med nogle jeg havde overvintret. Et smukt syn, specielt på solskinsdage, hvor der er et fantastisk liv af sommerfugle i blomsterne.
Kornmarken er nu høstet, men mon ikke marken snart bliver grøn igen. Af enten grøngødningsplanter eller vintersæd, som skal i jorden i denne uge.