Overnatning / Glamping

tirsdag den 25. september 2018

Lys i allèn.

Den nye allè som opstod i vinters, havde jeg spekuleret meget på, hvordan jeg kunne lave noget lys i til årets lysaftner. Mange ideer blev vendt i mit hoved, fakler ( ikke en god ide, når det regner og blæser) noget der hang ned i midten af allèn ( heller ikke en god ide, da træerne ikke står over for hinanden) Lanterner, er der så mange andre steder i haven.

Ideen der blev til virkelighed, var den med gamle glaskubler fra gamle og nyere lamper. 


Der havde jeg så nogle overvejelser med lyskilden. Fyrfadslys ville blæse ud, og de lyste heller ikke kraftigt nok. Noget med strøm i orkede jeg ikke, med lange ledninger, der er svære at skjule.


 Glaskublerne var i variende størrelser. Jeg havde 12 på loftet, fandt 12 i en genbrugsbutik, køkkenhave Karen kom med 4, og kunstneren Kat kom også med nogle hun havde liggende.


Løsningen på lysdilemmaet blev led batteri spots. Nemt og forholdsvis billigt. Det lille ledlys, blev bare lagt under åbningen på glaskuglen.


Kuglerne lyste op, ned i den lange allè, både dag og aften.


Jeg var meget glad for resultatet, og det vakte også stor glæde bland gæsterne. Mange mente at allèn med lyskuglerne var et bryllup værdigt, men det var også virkeligt flot. Svært at gengive stemningen på billeder. Nogle ting skal bare opleves i virkeligheden.


Alle glaskublerne er nu vasket, pakket i kasser og stillet på loftet, klar til næste års lysaftner. Egentlig kunne de godt være blevet liggende i allèn, men så syntes jeg magien ville gå tabt.


Men jeg har noget i tankerne til julehaven. Julehaven vil i år dog kun være privat, da jeg har valgt ikke at holde åben julehave i år.
Hvad jeg har i tankerne skal jeg selvfølgelig nok vise her på bloggen, når det er ført ud i livet :-) 

søndag den 16. september 2018

Billeder fra lysfest/lysaftner.

Så er året lysfest/lysaftner godt overstået. Himlen holdt tæt, lige indtil sidste aften, en time før lukketid, så jeg føler mig utrolig heldig og taknemmelig. Dejlige aftner som jeg kan se tilbage på med glæde og tilfredshed. Både velkendte og nye havegæster gjorde disse aftner til noget ganske særligt i skæret fra de levende lys.

Græskar, levende lys og høballer bød velkommen på den gamle vogn ved indgangen.




Grønne nuancer i dette stilleben på trellebord ved indgang.


Terrassen i haven.


Udestuen.


Gangene rundt om huset var oplyst af lanterner, disse har John lavet hyrdestave til, så de kunne komme lidt op fra jorden.


Lidt mindre lanterner langs hæk og bede.

Levende lys i massevis, mellem 3 og 4 hundrede var der tændt, ren magi at gå rundt i, i den blå time.


Også i Frk. Violas vaskeri var der oplyst af levende lys. Frk. Violas havde i anledningen dækket pænt bord, og var i gang med at forberede et festmåltid af grøntsager fra køkkenhaven.


Lækkerier fra køkkenhaven.


Der vil det næste stykke tid komme flere indlæg med billeder af de forskellige efterårsstilleben og dekorationer.


PS. I oktober holder jeg betonkurser d. 6-10 2018 kl. 9-12, og d. 13-10 2018 kl. 9-12, så der er 2 datoer at vælge imellem.


Betonkursus hvor vi støber pynt til julehaven.
Vi skal lave pynt til jule/vinterhaven. Betonkugler til ophæng,betonpaddehatte samt kugler af snor, se foto.
Husk praktisk/varmt arbejdstøj og gummihandsker.
Der er kaffe/the og lune toast i pausen.
Vi laver kun ting, som i kan få med hjem samme dag, dvs. at betontingene er i forme af en eller anden slags.
Tag gerne kasser og avispapir med, til når bilen skal pakkes til hjemturen. Der er mulighed for at se Fru Pedersens have, og hvordan betonpynten bruges i haven. 
Pris 300kr.
Tilmelding først til mølle til Anette på
tlf. 40 25 96 25. Tilmelding er bindende.
Kurset foregår i Fru Pedersens have, Skalstrupvej 36, 7570 Vemb.






lørdag den 8. september 2018

Græskarhøst og forberedelser til lysfest.

I dag har jeg høstet de sidste græskar, det blev til 3 trillebører fulde i år. En fin høst synes jeg. De fleste i grå-grønne farver, som jeg allerbedst kan lide.

Vaskede og klar til brug i havens stilleben og opstillinger.

Mange fine farver og faconer, ikke 2 er helt ens.


Lanternevask er noget jeg har brugt lang tid på, for til lysfest/lysaftner skal lysene glimte og skinne i glassene, og det gør de ikke i snavsende glas. Det gør ikke noget at lanternerne er gamle og rustne, bare glassene er rene. Kasse efter kasse er nu pudset og klar til at blive anbragt rundt om i haven.


Når høst, planteindkøb og lanternevask er klaret, starter det allersjoveste, nemlig at forvandle haven til september/efterårsstemning. Samtidig med at der skiftes ud i stilleben og opstillinger, gøres der rent og vaskes af, så alt er frisk og fint.

Jeg nyder resultaterne, og glæder mig til d. 12 september, hvor den store lysfest starter. 3 aftner i træk, med over 300 levende lys i haven, der glimter, lyser og spreder en magisk stemning.


Lysfest/lysaftner d. 12-13-14 september 2018. Kl. 19-22
Fru Pedersens have
Skalstrupvej 36, 7570 Vemb
Entre 60kr. incl. kaffe/the og hjemmebagte muffins.

mandag den 3. september 2018

Lysaftner 2018.

Årets lysaftner bliver d. 12-13-14 september. Kl. 19-22.
Fru Pedersens have, Skalstrupvej 36, 7570 Vemb.
Entre 60 kr. incl kaffe/the og hjemmebagte muffins.

Jeg er i fuld gang med at forvandle haven til sensommer/tidligt efterårs stemning. Græskarene er ved at blive høstet, lysene bestilt, og jeg er begyndt at pudse lanternerne, og gøre rent både her og der.


Over 300 levende lys kommer disse aftner til at glimte og funkle her i haven, det rene eventyr for livsnydere og haveelskere.


For mig er det et af årets højdepunkter i haven, med sådan en lysfest.