Jamen er hun mon helt gået i hi :-) nej det tror jeg ikke, for jeg bruger dagene på at rydde op på det store loft over stalden, sortere og sætte så det er til at finde, og det projekt er ved at være færdig. Næsten sådan lidt meditativt, at gennemgå og finde ting jeg næsten havde glemt. I går blev gulvene støvsuget ( det er aldrig sket før) loftet blev tidligere brugt til halm. Jeg har været meget grundig i min oprydning og rengøring. Det er en stor glæde at gå i eget tempo og få sådan en styr på sagerne. (havemøbler, ting fra haven, vandkander, potter, fuglebure, kurve, diverse ting og sager, gamle møbler, byggematerialer, og hvad vi ellers opbevarer deroppe) Ting som vi bruger med jævne mellemrum, eller ting jeg tror vi kommer til at bruge igen :-)
Indimellem har jeg fået opdateret den kommende havesæson på nettet, holdt møder med mine samarbejdspartnere, om nye tiltag, får opdateret mine tyskkundskaber, går nogle ture, bruger lidt mere tid på at lave mad og være sammen med familien.
Det er dejligt med overblik.
Zinkbadekarrene har fået plads på en bjælke. Der er lavet en plads til det mellemstore zinkbadekar der lige nu står inde i udestuen, med en stor glaskugledekoration i.
Havestole i lange baner :-)
Der er reoler med ting til julehaven, lyskæder, kogler, stjerner og andet. Hylder med gammelt emalje, madam blå, ting som om sommeren bruges i haven. Hylder med ting til påskehaven, en med halloween, zinkting, kobberting, forme til betonstøbning, sagerne til blomsterdekorationer, jo jo nu kan jeg finde det jeg skal bruge igen.
Der findes ingen førbilleder af det kaotiske kaos jeg havde fået lavet, igennem flere år, der var kun smalle stier :-) men nu er det ordnet og loftet er klar til en ny havesæson, når foråret engang melder sin ankomst.
Det er en stor glæde at få ordnet sådan et projekt, som virkede helt uoverskueligt. Det er vildt dejligt at komme derop nu, og lige kunne stille noget på plads, fordi det nu har en plads :-)