Vi er så klar til december måned, her på gården. Hus og have er pyntet op, nyt lag grus på markvejen, maskiner og redskaber er vaskede og sat ind.
Kalenderlyset er vanen tro kommet i den gamle cremefarvede madamme.
Advendtslysene har selskab af en smuk engel, gran, kogler og tunge sølvkugler.
Julesokkerne er hængt op, i det tilfælde at julemanden kommer forbi.
Glæder mig til en rigtig hyggelig og dejlig december.
At jeg elsker at have gæster er ingen hemmelighed. Juletiden er for mig ekstra dejlig, med dens mange julegæster.
lørdag den 30. november 2013
fredag den 29. november 2013
Stilleben med hest, nødder og grønt.
I det ene hjørne af køkkenbordet i skurvognen, har jeg lavet et lille stilleben med en kasse, med nødder, kvæder, husløg og grønt. I det lille vindue står en trægyngehest. På den anden side af vinduet, står små glas til lys og en hyacint. Et lille hyggeligt arrangement, som øjnene hviler på, når man træder ind af døren.
torsdag den 28. november 2013
Guirlander af blød ene.
Indenfor i skurvognen har jeg lavet guirlander til alle vinduerne af blød ene. De er pyntet med træfigurer af birketræ. Figurene er købt i Bilka, der var store sløjfer på, men dem har jeg pillet af, for et mere rustikt look. Guirlanderne har jeg bundet på et stykke vinseltråd. Den bløde ene klippede jeg i små stykker, og bandt på med vinseltråd. Jeg lavede et øje i hver ende, så de var nemme at hænge op.
Det er første, men bestemt ikke sidste gang jeg har brugt bød ene til guirlander.
onsdag den 27. november 2013
Bakke med gevirer og lys.
På bordet i skurvognen har jeg en trækasse/bakke stående, med lidt visne blade, kastanier, gevirer, lys og en grøn ene. Alt i alt en rustik dekoration, der passer fint til skurvognen. Når bordet skal bruges til at spise eller drikke kaffe ved, er det nemt lige at flytte hele arrangementet væk.
Fru Pedersens have i Lemvig Folkeblad.
Vores avis Lemvig Folkeblad, bragte i går en rigtig fin artikel om min julehave. Den samme artikel var i Dagbladet Holstebro-Struer.
Artiklen kan læses her, http://folkebladetlemvig.dk/
tirsdag den 26. november 2013
Mosbamse i den gamle barneseng.
Mosbamsen er en af de faste traditioner, som jeg har lavet hvert år, sammen med mine børn, siden de var var små. Nu kan de alle 3 selv lave mosbamser. Mosbamsen, har siden jeg fik barnesengen, haft plads i den, tidligere sad den på en stol eller på bænken. Jeg har 2 gamle barnesenge, den anden bruger hunden til hundekurv.
Mosbamsen er lavet over et skelet af kyllingetråd, det er samme skelet jeg genbruger år efter år.
Træroden herunder er genbrug, fra sidste år, hvor vi hentede den i et læhegn. Den er spulet ren for jord, og står som en fin rustik og naturlig skulptur, ovenpå lidt gran.
mandag den 25. november 2013
Havreneg i julehaven.
Årets havreneg har jeg selv høstet og bundtet. Det er anden gang de er i brug, første gang var i slutningen af august, hvor de var en del af pyntningen til en jubilæumsfest, som var med høsttema.
Nu skal de glæde øjet og havens fugle. Der er havreneg flere steder i haven, bla. ved gåsegården, ved legehuset og i den hvide have.
Jeg er vild med havreneg, de er så dekorative, den helt store foderværdi er der ikke i dem for fuglene, med de fryder øjet.
søndag den 24. november 2013
Smukt og Brugt, julehygge og hjerterum.
I går var jeg en tur forbi, Smukt og Brugt i Aulum, hvor der var Julehygge og hjerterum fra kl. 9-16. Noget jeg havde planlagt, at det skulle jeg bare opleve. Og det siger jeg jer, det var en super dejlig og rigtig hyggelig oplevelse. Allerede ved vejen, blev man budt velkommen, hvor julestemningen var slået an med juletræ og røde æbler. Hele den store gårdsplads, med jernpavilion og de 3 skurvogne, samt et andet skur, emmede af romantisk og eventyrlig stemning. Lige et sted for mig at gå på opdagelse, spændende ting og sager i hver en krog.
Indenfor i den store gamle lade og stalden, var der også en helt eventyrlig stemning, med levende lys, gran, grene og æbler. Den ene fantastiske opstilling efter den anden, og alt hvad et rigtigt julehjerte kunne begære. Antik og brugskunst blandet i en smuk forening.
Den ene ende af stalden, var omdannet til den hyggeligste cafe, med en vidunderlig duft af gløg og nybagte pandekager.
Hele loftet på stuehuset er omdannet til butik, med køkken, pigekammer, stue og herreværelse. Det er så spændende og fint altsammen, og jeg kunne have gået der endnu, hvis det ikke lige var fordi at jeg fik julehavegæster derhjemme :-)
Herunder den søde, dejlige, og smukke Karin, som kun er lidt brugt :-) For sådan et vidunderligt arrangement kommer man ikke sovende til.
Læs mere om Smukt og Brugt hos Karin, samt åbningstider HER
lørdag den 23. november 2013
Gamle skøjter, eventyrjuletræ og åben i julehaven.
Jeg har en svaghed for gamle skøjter, de er om noget, noget jeg forbinder med jul og vinter. Som barn løb jeg ofte på skøjter, på de frosne vandhuller på markerne. Ikke noget med fint skøjteløb, nej vi spillede ishockey, når vi fik fri fra skole.
Mine egne gamle slidte skøjter, som jeg iøvrigt fik brugte, er mine yndlings, de har den fineste patina. Sidenhen har jeg selv købt brugte skøjter til dekoration, og har også fået nogle foræret.
Hængende sammen med et par grene, er det det fineste stilleben, som sætter tankerne i gang og får smilet frem.
Parret herover hænger i udestuen, og har selskab af et af mine eventyrjuletræer.
Dette er anden weekend med åben i julehaven, og jeg har hørt rygter om at jeg får gæster helt fra Fyn og Sjælland af. Jeg ved at jeg også får besøg af Tim og He-No havekredse, jeg glæder mig til havesnak og ideudveksling.
Læs mere om Fru Pedersens julehave HER
fredag den 22. november 2013
Små beton paddehatte i skovbund.
Jeg synes at mine små beton paddehatte bliver væk i min store have, når de står i jorden.
Derfor fik jeg min mand til at lave en tyk plade, som vi borede hulle i, der hvor jeg ville have de forskellige paddehatte. I bunden af hver paddehat, er der slået et søm i, som har fået hovedet skåret af med vinkelsliberen. Så står paddehattene godt. For at skjule pladen, har jeg dækket den med mos i kanterne og grangrene imellem paddehattene. Den lille lyskæde giver et fint spil i bunden af dekorationen, og ser fantastisk ud når det er mørkt.
Se HER hvordan jeg lavede dem.
torsdag den 21. november 2013
Nødder, kogler og gevirer.
Farver der passer smukt til hinanden, forskellige former, tilsammen rigtig dejlige at se på. Dette stilleben står på bordet i udestuen. De fleste af tingene står der hele året, det er bare planterne der udskiftes, efter årstid. Trækassen huser også pynt efter årstid, gerne noget jeg samler i haven, har i køkkenet, eller finder andre steder.
Glasklokken har jeg lagt en tot mos, samt en gren af blød ene, i bunden af, ovenpå en pinjekogle, en lærkegren med kogler og et par små gevirer. Glasklokken er pyntet med en lille krans, af agern.
Se HER hvordan jeg lavede små kranse af agern og nødder.
Jeg bliver ofte spurgt om min mand er jæger, med alle de gevirer jeg har rundt omkring i diverse dekorationer, det er han nu ikke. Gevirene er alle defekte og stammer fra en oprydning på en ejendom i nærheden. Men dekorative, det synes jeg de er.
Jeg elsker jo at se nye muligheder i ting, som andre har kasseret.
onsdag den 20. november 2013
Jul omkring trellebænken på skurvognens terrasse.
På terrassen vest for skurvognen,med udsigt til åbne marker, har trellebænken, som vi lavede for nylig fået plads. Først var den flankeret af græskar i rigelige mængder, men nu er der jule/vinterpyntet der. Fyr i en mælkespand, et grantræ der har været den ene af 3 toppe på et juletræ, passede lige i hjørnet. Krukken med broget vedbend, fra i sommers, en kurv med kogler, lidt brænde i en balje, en kælk og en lanterne. Inde i lanternen har jeg lagt nogle små stilke med mariebær, rundt om lyset, det giver lidt liv til lygten. Ikke meget der skal til for at det igen ser indbydende ud, og passer til årstiden.
Abonner på:
Opslag (Atom)