I dag er det præcis 2 år siden jeg skrev mit allerførste blogindlæg. Der er sket rigtig meget i mit haveliv siden. Masser af gode og helt fantastiske ting, drømme der er gået i opfyldesle og masser af glæde. Helt utroligt hvad en blog kan føre med sig.
Jeg har gennem min blog mødt havemennesker, som jeg i den grad har savnet tidligere i mit haveliv. Det er så berigende og inspirende at møde ligesindede. Så tak til alle jer der på en eller anden måde er blevet en del af mit haveliv.
Min blog er til stor daglig glæde, og i andres blogge til stor daglig inspiration for mig. Det er et helt fantastisk kreativt, positivt og hyggeligt univers at være en del af.
I starten var det kun min mor der læste min blog :-) men i dag ved jeg at der er rigtig mange, der har stor glæde af at følge med i mit haveliv.
Der er rigtig mange der ikke våger sig ud i det med kommentarene, men det gør ikke så meget, for når vi mødes i virkeligheden, er i søde til af fortælle mig, om jeres glæde ved at følge med på min blog.
De kommentarer jeg får er dog højt skattet, og en dejlig respons på indlæggene. Nogle af jer er jeg kommet til at kende rigtig godt, da vi ofte skriver til hinanden.
Dagens blogindlæg er en af mine daglige hyggestunder, hvor jeg slapper af. Jeg bliver ofte spurgt om det ikke er svært at finde på noget at skrive om ? nej det er det nu ikke. Jeg elsker at dele små og store glæder, ideer og gøremål.
At fotografere er blevet en ny hobby, da jeg synes et blogindlæg skal have følge af billeder. Nok fordi jeg selv elsker at se på billeder, og ofte får mere ud af det, end selve teksten.
Har jeg af en eller anden grund ikke nået at lave dagens blogindlæg, eller været uden netforbindelse, er der altid nogle der bliver lidt bekymrede for, om jeg mon er blevet syg, eller taget på ferie :-) Omsorg for hinanden er altid rart.
Jeg glæder mig til endnu et år, med bloggen Fru Pedersens have.