Overnatning / Glamping

onsdag den 30. september 2015

Efterårsstemning på den overdækkede terrasse..

Efterårsstemningen har indtaget den store overdækkede terrasse i haven. Gyldne farver, nyhøstede græskar, græsser og gamle trækasser, bidrager til stemningen.

Gråt og grønt, er godt for øjnene :-)







 Georginer i skønne varme orange fraver i de små flasker.
Du kan se HER hvordan flaskerne tog sig ud i foråret.


























Set lidt på afstand.


tirsdag den 29. september 2015

Efterårskrans.

 At binde en krans af efterårets bær, er en af de gratis glæder, jeg holder meget af. Både det at samle, binde og nyde resultatet er dejligt.

I denne krans har jeg brugt umodne ellekogler, hyldebær og rønnebær. Det grønne er buksbum.



Kransen har jeg hængt på en gammel stol, som står ved siden af gåsegården. Kurven med pærer er fin i farven til de umodne bær. Lyset i lanternen giver stemning på dage med overskyet vejr, og når mørket falder på.



Sådan en krans giver glæde i lang tid :-)


mandag den 28. september 2015

Grisevognen.

Til jul fik vi en gammel grisevogn i julegave. Den er blevet sat lidt i stand, og har nu i sommers haft plads ved indgangen til gårdspladsen, ovre på legepladsens græsplæne. Du kan se hvordan grisevognen så ud, da vi fik den HER


Et par halmballer og nogle gamle dunke, er vognens last lige nu.


Gammel petroleumslampe på det ene håndtag.


I baggrunden ovre ved maskinhuset ses min anden gamle vogn, som nu har høsttema.


Høsttemaet blev udvidet med et par lanterner, da der var lysaftner her i haven.


Så skiltet med Fru Pedersens have, hvor man går ind på den inderste gårdsplads.


Kig ind under skiltet.



søndag den 27. september 2015

Skamler, bygget af murertreller.

Vi har bygget 5 skamler, af brugte murertreller. Meningen med dem er, at de skal stå som afgrænsning, mellem have og mark, der hvor græsset går helt ud til marken, og vi har et langt kig ud.


Skamlerne er lige brede på alle flader og nærmest kubiske. Det giver et flot og roligt udtryk, når der er gentagelser.


Det gælder også for planterne i zinkspande, store flotte eksemplarer af vindheks.



Kig inde fra køkkenet og ud over marken.


5 på stribe.


Hen over året vil der komme forskellige planter i zinkspandende, og udtrykket vil forandres. 5 ens vandkander vil også se fantastiske ud ovenpå skamlerne, eller 5 puder, eller........ det er kun fantasien der sætter grænser.

lørdag den 26. september 2015

Hygge i solsikkehytten.

Solsikkehytten som vi såede i foråret er nu i fuld blomst. Vinden og regnen, har været hård ved den, men nye fine blomster springer flittigt ud.



Jeg bliver heldigvis aldrig for gammel til at lege i huler, det har jeg elsket lige siden jeg var barn.


De nyudsprungne solsikker er da de rene vitaminer for sjæler.


I baggrunden af kaffebordet, kan man fornemme hvor stort solsikke stykket er.


Merle elsker killingerne og har altid en i armene, når hun er på besøg.


Merle der løber ned gennem solsikke rækkerne.


Det er første gang vi har haft en solsikkehytte, men sikkert ikke den sidste :-)

fredag den 25. september 2015

Sidste åben have weekend.

Så er jeg nået til denne sæsons sidste weekend med åben i haven. En helt fantastisk og spændende sæson har det været, med rigtig mange nye bekendtskaber, og gæster i haven. Det er simpelthen herligt at dele haveglæder. 
Den sidste måned har der "kun" været åbent i weekenderne, men på næsten alle hverdage har jeg haft gæster i haven, bolig og haveinspiration, eller betonkurser, både grupper, selskaber og foreninger. Så nu efter flere måneder uden fridage, trænger jeg til at slappe lidt af :-) 


Slappe af med at lave nogle af de ting jeg har lyst til, men som jeg ikke har nået i løbet af sommeren. Komme lidt udenfor matriklen på oplevelsesture, samle lidt inspiration, besøge venner og familie. 

Og så skal jeg i gang med at lave julehaven :-) Jeg har glædet mig et stykke tid, og mange ideer til årets julehave rumsterer i mit hoved, nogle forberedelser er allerede i gang. På staldloftet har jeg lavet et lille malerværksted, så det er nemt at gå til og fra, efterhånden som nye projekter skal have en tur med penslen. 


Haven er åben denne weekend for sidste gang i denne sæson. Lørdag og søndag fra kl. 13-17
Skalstrupvej 36
7570 Vemb.

Julehaven åbner d. 14 november kl. 13

torsdag den 24. september 2015

Link til september måneds havetv.

Her er linkene til de 2 haveudsendelser i september fra Fru Pedersens have.

Til det korte program HER



Det lange program HER


De 2 programmer er med forskelligt indhold.

Buketter.

Det er en stor fornøjelse at kunne fråse i afskårne blomster fra haven, og dagligt lave buketter. Jeg har buketter stående både ude og inde.
Her en buket i pink farver.


Solsikkerne er så fine nu.


tirsdag den 22. september 2015

En hel bunke genbrugsguld.

Forleden kom min mand hjem med en hel bunke genbrugsguld til mig. Noget han havde reddet fra den endelige død. Fundet på loftet i et hus han hjalp med at pille ned, et af de huse, som har stået tomt i mange år. 

Spændende med sådanne gamle sager, snakken går, hvad har det været brugt til, hvad kan jeg mon bruge det til. I første omgang bliver det vasket, og sat på loftet. Nogle af tingene er der allerede ideer med, til den kommende julehave. Ih hvor jeg glæder mig :-)


Flere gamle lamper, knager, lidt kogegrej og en hjelm.


Taske med indhold, bla. en pung.


Lille sød emaljevask.


Skærm på støbejernsfødder.


Sådan en bunke genbrugsguld er virkelig noget jeg værdsætter meget højt, og min mand ved det, han kender mig jo :-)
Glæden ved at genbruge og bevare gamle ting, er stor for mig.

mandag den 21. september 2015

Spejlbassinets mange ansigter.

Jeg fascineres til stadighed over alle de forskellige spejlinger der er i spejlbassinet. Uanset hvor man står i nærheden af spejlbassinet, er der et spejlbillede. Alle billederne herunder er taget lige efter hinanden, jeg har blot flyttet mig lidt rundt med kameraet.

Træerne ved siden af spejlbassinet.


Jernlysthuset.


Taget på vores hus.


De serbiske søjlegranner.


Trækroner.


De gamle fiskekugler og de hvide dahliaer, giver liv i vandspejlet.


Spejlbassinet er 2 meter i diameter og 10 cm dybt. Det er lavet i 10mm pladejern, og indvendigt har jeg malet det sort, for at opnå en god spejlingseffekt. Det er dagligt til stor glæde i haven.