Overnatning / Glamping

mandag den 4. januar 2016

Hjemmelavet fuglemad.

I den her bidende kulde og blæst har de små fugle brug for ekstra fedtholdigt foder. Jeg var løbet tør for mejsebolde, så der var ikke andet at gøre end at få lavet noget fedtholdigt fuglefoder selv. 


Svinefedt, parakitblanding og havregryn, var hvad jeg lige havde.



Gamle uens kopper blev fundet frem fra gemmerne, der kunne jeg så godt undre mig over at jeg havde gemt de skårede kopper :-) men havde nok tænkt, at dem fik jeg nok brug for en dag.


Svinefedtet blev smeltet (der er 2 pakker i gryden) der blev rørt 1 liter parakitblanding (små fuglefrø) og så havregryn i, til en passende konsistens.


I kransen lagde jeg et stykke ståltråd ind, for at snoren ikke skal skære fedtranden over, og falde ned. 


Så er kopper og randform fyldte, der er drysset lidt nødder ovenpå til sidst.


Fuglemaden sat til afkøling i udestuen.


Kopperne med fuglemad er hængt op i træerne, så de kan ses fra husets vinduer.


De hvide kopper er en kongefugl værdig, det er nemlig Royal Copenhagen, de er godt nok lidt skårede i kanten, men det er fuglene nok ligeglade med :-) Jeg sørger også for frisk vand til de små fugle, mad alene kan ikke gøre det. Når jeg alligevel skifter det frosne vand ved de andre dyr, får fuglene også.


14 kommentarer:

  1. Kæreste Anette.
    jeg kan fortælle af erfaring at fuglene godt kan lide kopperne, det er en god kant at sidde på og så er det bare hovedet ind i koppen til det gode mad.
    Jeg har allerede lavet den tredje koppe portion, og skal igang her i weekenden igen.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt, ja når først de får smag for godterne så rygtes det hurtigt :-) Vi har rigtig mange fugle her i haven så der skal meget foder til, når alle næb skal være mætte :-) De store automater jeg har med solsikkekernes fyldes flere gange om ugen, så solsikker køber jeg i store sække :-)

      Slet
  2. Hvor fornemt, og meget meget hyggeligt! Her skal købes fuglefoder i dag, det kan mærkes at de nu for alvor er begyndt at spise, det er altså så hyggeligt<3

    SvarSlet
  3. Hvor er det en god ide at lave foderet selv. Du er en stor dyreven, Anette!
    Kh Annalise Lønstrup

    SvarSlet
  4. Hvor er det dejligt at se. Jeg køber mig selv fattig i mejse kugler hihi, så nu må jeg igang med at lave selv osse 😊
    Lone fra frkhall

    SvarSlet
  5. Hej Anette.Det ser da rigtig godt ud med alle de kopper..........er sikker på at alle jeres fugle sætter stor pris på den flotte fodring.
    her bliver også fodret,men har jo slet ikke så mange fugle her i byen.God dag Knus jette

    SvarSlet
  6. Det ser så fint ud med de kopper! Det er helt sikkert noget der skal prøves. God dag og godt nytår fra os.

    SvarSlet
  7. Det ser rigtig godt ud. Har haft svært ved at ramme den rette konsistens, men kan se at jeg er lidt for nærig med fedtet i forhold til frø, så det faldt fra hinanden. Bruger mine kokosnødder igen og igen, men dine kopper er rigtig dekorative. Godt nytår i haven...

    SvarSlet
  8. Hej Anette. Du er bare så fuld af gode idéer. Det ser sikkert rigtig hyggeligt ud at kigge på træerne, når kopperne er hængt op. Jeg vil gerne tage den idé til mig. Der er ikke så meget at se på i min have lige nu, så det ville være rigtig hyggelig med kopperne!

    SvarSlet
  9. Hej Anette
    Du kan have et frostfrit fuglebad af et metalfad/pande over på 3-4 mursten i ring med en lysestump i midten. Det kan holde isfrit meget længe. Jeg har brugt gravlys, men de er ikke til at finde mere med sterin, kun LED og det varmer jo ikke!!
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
  10. Helle Aagaard, Sydfyn10. januar 2016 kl. 10.46

    Hej Anette. Vil lige spørge dig ang. foderblandingen i randformen. Har nemlig fået fingre i sådan en gammel emalje randform som din og vil lave en krans mad til fuglene. Er det let at få fedtkransen vendt ud, når det er stivnet eller har du foret din form med noget inden ?
    Knus Helle Aagaard, Sydfyn

    SvarSlet
    Svar
    1. Du holden den bare under den varme hane nogle sekunder, så glider den ud, når fedtet bliver blødt. Rigtig god fornøjelse.

      Slet
    2. Helle Aagaard, Sydfyn10. januar 2016 kl. 19.17

      Super tak Anette. :-)

      Slet
  11. Fin blog om haven :-)

    Mvh The Golfer
    http://billiggordetselv.blogspot.dk/

    SvarSlet