fredag den 23. august 2013
Så høstes der.
Så er det endelig blevet høsttid, noget min mand har glædet sig til. Mejetærskeren er klargjort, diverse reservedele udskiftet. Så den ikke går i stykker, når det går allerbedst. Vi har selv 45 ha med maltbyg. Den ene halvdel er til fremavl, dvs. det de andre landmænd sår til næste år, den anden halvdel bruges til at brygge øl af.
Han høster desuden for sin bror og et par naboer. Så holder han noget ekstra ferie.
Lige så glad jeg er for min have, lige så glad er min mand for sine marker og maskiner. Det er jo i grunden lige meget hvad ens hobby er, bare det er noget man glædes over.
At vi har hver sin hobby er rigtig fint, der er altid noget at fortælle om, i de fælles pauser, som oftest nydes et sted i haven.
Vi håber på nogle uger med godt og solrigt vejr til at høste i.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
God høst!
SvarSletVenlig Hilsen
JetteMajken
Der er på en eller anden måde noget hyggeligt forbundet med høsten, så jeg forstår din mands glæde. Her cykler ungerne gerne rundt for at kigge på de store maskiner.
SvarSletJeg kommer fra en gård I Vendsyssel og husker også høsten som
SvarSleten hyggelig tid. Dog kunne en dårlig vejrudsigt give panderynker. Jeg husker også pauserne med nybagt brød eller kage og måske en sodavand til mig. Det var lige en tur ned af "memory lane".
God høst
Hilsen Hanne.
PS Gården er stadigvæk I familien - dejligt
Jeg er også en tur på "memory lane" vi bor stadig på gården, men har solgt jorden. Det rykker slemt i min mand i denne tid, heldbredet er bare ikke til det. Jeg savner ikke at kører halm ind, puha det kan være frygteligt varmt.
SvarSletVi krydser fingre for godt vejr de næste dage, det ser hvis også fornuftigt ud.
God høst til jer!
Susanne
God høst. Håber vejret er med jer.
SvarSletVi har også tidligere haft korn der skulle høstes. Jeg har endda presset halm medens min mand kørte rundt og samlede halmballerne sammen. Så hjem og hjælpe hinanden med at læsse halmen ind. Det var dengang. Nu har vi kun ganske lidt med korn og det har vi maskinstationen til at slå af og lavet til "madpakker" til de får kreaturer vi har tilbage.
Vi har plantet skov i det meste af jorden. Godt det samme for min mand kan slet ikke lave noget nu.
Tak for kigget.
Og så dufter det dejligt i høsttiden :) Jeg er også fra landet og husker høsttiden tydeligt. De første år var der ikke mejetærskere, men selvbindere :) Ja jeg må jo være gammel, suk. :)
SvarSlethej anette, ja endelig kan der høstes rundt omkring..her hos mig har kattemor haft den lidt uheldige vane at fører sine killinger ud i kornmarken , jo nok mest fordi der var lidt for meget katte slagsmål med vores øvrige katte...og hun så ville passe på dem. jeg var nu mest bekymret for at killingerne skulle ende deres dage i mejetærskeren, så jeg har hentet dem hjem op til flere gange, :)
SvarSletDiana