Overnatning / Glamping

fredag den 20. februar 2015

Sådan fanger jeg muldvarper.

Da vi har sandjord, har vi også muldvarper. De kan på ingen tid omdanne hele haven til et månelandskab, hvis ikke man i tide får sat ind med bekæmpelse. Jeg er vokset op på den fede lerjord, og der havde vi ikke muldvarper, så det var ganske nyt for mig da jeg fik min have. 

Min svigerfar lærte mig dengang, da jeg var ganske ung, hvordan jeg fangede dem. En muldvarpesaks, en lille skovl, en sort spand og handsker. Så fik jeg instruktion og fif, af ham, viden han havde tilegnet sig gennem et liv som landmand på sandjord.

Den lærdom har jeg haft stor glæde af lige siden. Min svigerfar er død, for mange år siden, men jeg tænker ofte på han, især når jeg er på muldvarpejagt.

Nu skal i se hvordan jeg har lært at sætte saksen. Jeg graver ned midt i muldvarpeskuddet, så jeg finder gangen, der graves ud, så underkanten af gangen er i niveau med udgravningen.



Så lader jeg muldvarpesaksen, jeg bruger altid handsker, da lugten af menneske kan afholde muldvarpen, fra at komme for tæt på fælden..



Stiller muldvarpesaksen ned i udgravningen, som vist på billedet, jeg trykker saksen en lille smule ned i jorden, så den står godt..


Udgravning og saks set oppefra.


Jeg sætter en sort spand over udgravningen, så der ikke kommer lys ned.


Tilser muldvarpefælden morgen og aften. Det er bestemt ikke hver gang det lykkedes at fange muldvarpen i første forsøg, men så sætter jeg saksen igen. Som regel er det mig der vinder til sidst.

En muldvarp der havde nået at lave flere skud, i et læhegn nederst i haven, gik i saksen i første forsøg.


Det er ikke kun når muldvarpene er kommet ind i haven, at jeg sætter fælder, jeg gør det også på markerne, for får de frit lejde derude, kommer der rigtig mange ind i min have, og det bryder jeg mig ikke om. Når jeg har fanget en muldvarp, tager jeg den ud af saksen, og begraver den i hullet, det kan i nogen grad afholde nye muldvarpe i at bruge de samme gange.

Et muldvarpepar får 3-7 unger om foråret. Så dem der fanges nu, får da ingen unger.

Jeg har en rigtig sød historie om vores søn og naboen, som er ungkarl. Da vores søn var 9 år, havde jeg lært ham at sætte muldvarpesakse. Vi havde fået nogle skud på græsset nede ved vejen. Thomas sætte saksen derned og tilså fælden. Han fik 20 kr. for hver muldvarp han fangede, og det havde han fortalt vores gamle søde nabo Verner. Thomas skulle så på FDF lejr og jeg måtte tilse muldvarpefælden. Jeg fik mig noget af en overraskelse en dag, hvor jeg løftede spanden, og der lagde en muldvarp ovenpå saksen. Den havde en seddel om halsen, hvor der stod til Thomas fra Verner. Verner vidste ikke at Thomas var på lejr. Verner havde fanget muldvarpen hjemme hos sig selv, og synes så Thomas kunne få den, for han fik jo penge for dem :-)
Det har vi grinet af mange gange. Verner er blevet 92 år i dag og vi har været til formiddagsfrokost, en rigtig hyggelig tradition.

23 kommentarer:

  1. Fantastisk lille historie. Gode naboer er guld værd.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
  2. Her kæmpes der også mod muldvarpe, og den anden dag blev der igen en muldvarp mindre.
    Jeg sætter mine fælder næsten på samme måde som dig, men vælger tillige at sætte flere fælder indenfor kort afstand. Slipper muldvarpen med forskrækkelsen det ene sted, løber den af og til direkte ind i en af de andre sakse, som står lige i nærheden. Her er der heller ikke gevinst hver gang ;-)

    Sød historie med Thomas og Verner :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg sætter som regel også flere fælder af gangen :-) specielt ude i marken.
      Kærlig hilsen Anette

      Slet
  3. Ej, hvor godt ;-)
    Sødt af Verner at "donere" muldvarpe, så Thomas kunne afregne med dig :-D
    Jeg har været gift med en kartoffelavler, og vi havde netop sandjord.
    vi fik aldrig stoppet invasionen!
    Muldvarpe er noget F..... har skabt.
    Det underminerede totalt haven!!!

    SvarSlet
  4. Rigtig go historie. Da jeg var knægt, fik vi penge for muldvarpehaler, som vi afleverede hos kommunen.

    SvarSlet
  5. En rigtig fin historie. Ha - ha.
    Jeg kan også huske da vi fik penge af kommunen for muldvarpehalerne. Det er vist et par år siden - plus plus. Vi har også nogle i haven. Vores nabo plejer at fange dem for os, men måske med dine små fif jeg selv skulle prøve. Han siger at de plejer at skyde ved sytten tiden, så der står han klar. Hvor kan man egentlig købe muldvarpefælder henne?
    Klem Lonni

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja du må prøve. Muldvarpesakse fås i byggemarkeder og havecentre, de står sammen med haveredskaberne. Ja det er rigtigt at de skyder ofte ved 17 tiden.
      God jagt :-)

      Slet
  6. Precious story. Young boys are fortunate to have friends like Verner.

    SvarSlet
  7. Her skal også gøres noget mere ved de små bæster, aldrig har der været så mange som i år!
    Hvor er det bare en sød historie, sådan en der trækker i smilebåndene;-))

    SvarSlet
  8. Jeg tør ikke tælle, hvor mange skud der er i min have lige nu. Men jeg må i gang med at fange dem. De har holdt fest længe nok nu.

    SvarSlet
  9. Sådan sætter vi også fælderne, og vi har fanget mange, men den sidste lille terrorist har systematisk gravet udenom. Jeg håber, det ikke bliver en trend, for den har virkelig hærget.
    Kh, Karen

    SvarSlet
  10. Vi har en pensionist, som cykler rundt i området og fanger muldvarpe for alle, som vil ha' det. Især vore naboer bruger ham rigtig meget i deres græsmarker, fordi køer ikke kan tåle jord i vinterfoderet. Han kommer også her - han er megadygtig, så vi er nødt til at begrænse hans virke lidt, for ellers bliver det for dyrt :-) Sidst havde han fanget 45 hos os! Til gengæld har jeg ingen muldvarpe i haven lige nu, det er jo skønt. Engang prøvede vi nogle hjortetakssaltpiller, som vi købte i byggemarkedet. De var ret effektive på sigt. I starten var der ikke den store effekt, men efter nogen tid daffede muldvarpene alligevel ud af haven, og vi var muldvarpefri længe. Til gengæld var der rigtig mange i markerne rundt om haven, og så var det, vi fik fat i 'Mullemand'!

    SvarSlet
  11. Sikke en hyggelig historie - og sej vejledning i mulvarpefangst. Håber jeg måske slipper for dem, for jeg har meget fed ledjord. Men man kan vist ikke vide sig sikker. Dukker du op, må jeg se, om jeg har mod til din metode :-)

    SvarSlet
  12. Sød fortælling! Vi har fed lerjord, og der har altid været masser af muldvarpe her på bakken, så det er ikke kun i sandjord, de holder til.

    SvarSlet
  13. Sikke da en masse dejlige historier og fin information om de frygtlige underjordiske bæster, som vi også har i mængder her på vores ellers fine lerjord på nordfalster.

    Vi har ikke haft stor fangst i fælder, men vil da prøve igen efter din instruktive anvisning med tilhørende fotos - noget må der gøres!

    For nogle dage siden opdagede jeg, at også mosegrisen har gjort sit indtog, jeg må tilstå, at der kom nogle fæle eder ud af min mund, men jeg har besluttet mig for, at ingen af dem dernede skal få mig ned med nakken!

    Kh
    Hanne

    SvarSlet
  14. En rigtig sød fortælling, håber også fremtidens børn vil støde på den slags fortællinger / oplevelser.
    Min nevø på 45 år havde som barn "lejet" en masse marker, hvor han gik på muldvarpejagt. Når de var fanget klippede han halen af dem, og de havde en værdi af 10 kr pr hale hos kommunen.
    Og han havde fået min far til at aflevere nogle på kommunekontoret i Aulum. Der var ved et besøg 180 haler, og kasseren gav 180 kr tilbage, min far mente nu han fik det til et andet beløb. og hun måtte give ham ret- de havde aldrig fået indleveret så mange...
    MVH conny

    SvarSlet
    Svar
    1. Sød historie, ja det var godt nok mange muldvarpehaler :-)
      Kærlig hilsen Anette

      Slet
  15. Sød historie Anette - der var vist én der blev taget på fast gerning :)))
    Kh Jannie

    SvarSlet
  16. Sikke en sød historie...
    Vi havde rigtig mange skud i efteråret, og da min mand var ikke hjemme til at passe fælden.... blev jeg mere og mere utilpas, da haven efterhånden lignede et månekrater.... Vi fik fat på en sød nabo, der er mega god til at sætte fælder - så er det slut...
    For de kan da virkelig ødelægge en have og græsplæne....

    SvarSlet
  17. Sikke en dejlig historie.... :-)

    SvarSlet
  18. Man kan da kun blive i godt humør af denne "lille" historie. Vi har i perioder haft mulvdvarper - men det er heldigvis noget siden nu. I starten, hvor vi lige var flyttet ind på vores station, havde vi et værre postyr med mosegrise og deres gange. De var bl.a. skyld i, at to halvstore blommetræer væltede - de havde simpelthen gnavet rødderne over - og alt hvad der hed tulipanløg forsvandt som dug for solen. Hvad der gør, at vi i dag ikke har dem mere - tror vi nok, ved vi ikke. Men dejligt at være fri for sådanne bæster. Her sneer det og har gjort et par timer. Så vinteren er åbenbart ikke helt forbi endnu.

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet
  19. Jeg synes nu ikke, jeg kan få det til at virke med saksen, når jeg prøver at fange mine muldvarpe :-) Der bliver skubbet jord i dem. Måske det kan være mosegrise

    SvarSlet
  20. Jeg synes nu ikke, jeg kan få det til at virke med saksen, når jeg prøver at fange mine Muldvarpe :-) Der bliver skubbet jord i dem. Måske det kan være Mosegrise

    SvarSlet