Overnatning / Glamping

tirsdag den 24. februar 2015

De første hornvioler, og en lille patient.

I dag har jeg fået købt de første bakker med hornvioler, de er sat i drivhuset, indtil jeg får dem plantet i krukker. 





Inde i drivhuset står en potte med primula fra sidste år, de har været inde at stå i stalden i vinter, og så satte jeg dem ud for et par uger siden. De er nu i blomst, men sidste år havde de lange stilke, det er de sprunget over i år.


Tidligere i dag, da jeg stod inde i køkkenet, fangede mit øje noget ude i haven. En af de hvide tumlinge, havde en mørk fugl siddende ovenpå sig. Jeg tænkte straks, det var dog for galt, en fremmed due der kom her og ville have unger med vores smukke hvide due. Da jeg fik set bedre efter, var det en duehøg der havde angrebet den, jeg smed hvad jeg havde i hænderne, løb ud i haven og greb en kost i farten, så skulle den duehøg få sig en forskrækkelse. Den fløj dog og duen humpede ind i lysthuset af jern. Der tog jeg den op og undersøgte den. Den var bidt i halsen så blodet løb. Jeg tog den med ind og satte den i et bur, så den kunne være i fred, her til aften har den det heldigvis godt, så jeg tror min lille patient klarer det. Godt jeg var hjemme og opdagede det. 


Den bliver forkælet med ekstra mange solsikkekerner og majs.

6 kommentarer:

  1. Åh stakkels lille due. Godt at den har en god og kærlig Anette mor til at passe på sig.

    SvarSlet
  2. Godt du var hjemme. Det ville ikke være gået så godt hvis duehøgen havde haft lidt mere tid. De kan være brutale.
    Håber at den komme sig oven på den oplevelse.
    Hornvioler e så kønne og tro mig jeg har været lige ved at købe, men har indtil videre kunne stoppe mig selv for jeg vil helst vente et par uger. Vinden hernede i Sønderjylland kan være voldsom og ødelæggende.
    Til gengæld har jeg de sidste uger, siden midten af januar haft to små lilla primula, som stået og blomstrer. De trodset regnen, kulden, sneen og den nogen gange noget stive kuling der kommer fra vest.
    Dine hvide primula du viser på dit billed er det ikke en kugleprimula? Jeg har både hvide og mørke lyserøde, og de er flotte når de blomstre med deres ranke lange hals med en kugle bestående af mange små blomster. De sover stadig men lige pludselig begynder de at gro voldsomt.
    Som altid tak for dine fine billeder
    kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo det er en kugleprimula :-) Kunne bare ikke lige komme på da jeg skrev indlægget :-)

      Slet
  3. Kære Anette.

    Øv de dumme røvfugle! Det er et forfærdeligt brutalt syn, at se sin due overfaldet og forsøgt ædt levende. Godt at du opdagede høgen i tide, så den blev skræmt væk. Spurvehøge kan ikke flyve afsted med en due. Men forsøger at æde den på stedet.

    Den første sommer, da vores duebestand ikke var ret stor, havde jeg to gammeldags grydelåg liggende i haven. Når der var høge i nærheden, skræmte jeg dem væk ved at larme helt vildt. Håber den lille patient har overlevet natten?

    Ja, nu skal krukkerne snart fyldes med hornvioler. Jeg elsker al den farve de kan tilføre haven, her hvor haven endnu selv kan præstere den helt store farveeksplosion.

    Knus og røvfugl go home

    SvarSlet
  4. Godt du var hjemme og kunne redde duen.

    SvarSlet
  5. Uha, naturen er grum, selv i Danmark;-)
    Godt du reddede den stakkels fugl....

    SvarSlet