Overnatning / Glamping

onsdag den 7. november 2012

Eventyrjuletræer


Jeg laver hvert år flere eventyrjuletræer i forskellige størrelser. De største udendørs og de mindre indenfor. Nogle af dem får en lille lyskæde på. De er meget lette at lave og alt grønt kan bruges, det behøver ikke engang  at være pænt, bare det er grønt. Grenene stikkes i en krukke med jord eller sand, de længste grene i midten og de kortere yderst. Når krukker er ved at være fyldt op, binder man noget ståltråd om, start forneden og kør rundt og rundt til du når toppen, er der for mange grene der stritter ud, så kør nedad igen med tråden. Derefter hæftes enden på ståltråden. er der huller ved jorden, så stik en lille ekstra gren ned. Det skal endelig ikke være for pænt. Nu kan du tage fat i toppen og sætte et knæ eller en hånd midtpå træet og så skubbe træet godt skævt, så det kommer til at se lidt eventyragtigt ud. Lav gerne flere og stil dem i små grupper, ved indgangen eller på terrasssen. Træerne er billige at lave, hvis man selv har noget som alligevel skal beskæres, eller kender nogen med skov :-)  Tips, sæt evt et par lærkegrene med kogler og lav på i yderkanten, inden det snøres sammen, det giver lidt ekstra spil i træet.

2 kommentarer:

  1. Gode billeder.
    Det ser godt ud.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
  2. Det er lige noget mit temperament kan lide. Hurtigt og flot, så den snupper jeg... snup snup

    SvarSlet