fredag den 14. december 2012
Nisser
Jeg har ikke så volsomt mange nissser, og dem jeg har er i nostalgisk stil. Disse strømpenisser har jeg selv lavet for flere år siden. Et efterår kørte jeg hver uge når yngste datter var til FDF med til min mor og så lavede vi 2 par strømpenisser hver. Vi havde lånt bogen og så skiftedes vi til at læse op, imens den anden syede ansigt, det tog noget tid, men fine blev de da. Deres tøj er lavet af genbrugsstof. Blonderne som sidder i nissekonens forklæde har min mormor lavet og de sad tidligere i noget sengetøj, som var slidt op. Sender hende en kærlig tanke hvert år når jeg åbner kufferten som strømpenisserne ligger i. Nisserne sidder i det store vindue i køkkenet som vender mod vest og den hvide have. Der er flere foderanordninger til fuglene derude, som så kan betragtes på nært hold. Bænken er populær i køkkenet, vi bruger den selv og i særdeleshed på vores gæster, virker den som en magnet, så sidder de der og hygger og snakker mens maden laves færdig, uden at stå i vejen :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Anette
SvarSletHvor er det et sødt julevindue du har, især de to skønne strømpenisser du har lavet. Jeg har selv bøger og ting liggende til to nisser som jeg fik i julegave for 4 år siden, men grundet sygdom ligger de der endnu udfærdige. Men jeg håber stadig på jeg får dem lavet engang.
Jeg kan godt forstå jeres gæster bliver draget til vinduet med den skønne bænk, hvem ville ikke det. De er da en super siddeplads.
Forsat god aften.
Knus herfra det midtfynske, Pia
Det par skønne nisser med masser af personlighed. Igen må jeg rose din indretningssans, det ser simpelthen fantastisk ud, med dine smukke og harmoniske opstillinger.
SvarSlet