På sådan en smuk dag som i dag, lægger jeg rigtigt mærke til hvor skøn en natur vi bor lige midt i. En tur i marken med hunden, for at tjekke muldvarpesaksene, er ren energi. Ude ved vores eget lille vandhul, er der så dejligt. Om sommeren vokser der åkander i vandet. Den ene af vores stæremaster står derude ved siden af vandet.
Der var hele 2 grupper af rådyr på markerne i dag, 2 x 3 styk, og det var ikke de samme der flyttede sig :-) Så dem alle 6 på en gang. De flytter sig når vi nærmer os.
Træerne i baggrunden, er vores have. Så der er ikke så langt.
En tår vand fra vandhullet, smager bare meget bedre end det derhjemme, der kommer fra vandhanen af.
Hvor længe skal jeg blive ved med det SIT mor, jeg vil hellere ud at snuse, tænker Cuba helt sikkert.
De tørrede siv og dunhammere er nu flotte i solskin.
Stæremast i modlys.
Og medlys.
Himlen og vandet havde en farve der fik mig til at tænke på forår. Det var også lunt og mildt i vejret, og i haven er forårsløgene på vej op.
Der var en gevinst i muldvarpesaksene :-)
Et par muldvarper, får 4-7 unger om foråret, så hvis man kan fange de gamle nu, er problemet jo mindre til sommer. Her er ikke alle naboer lige flittige, så der yngler de frit, og når de bliver for mange der, kommer de over til os.
Der er skønt på landet! Der er skønt hos jer!
SvarSletVi har fået muldvarpe, og det ved jeg jo godt man har på landet, og jeg gider ikke de ødelægger min have, men jeg synes de er så nuttede, og jeg har slet ikke mod på at sætte fælder op ... Men det bliver jeg vel nødt til ... Kan I holde haven muldvarpefri ved at sætte sakse op? Risikerer man ikke at en kat går i saksen? Nu føler jeg mig altså som en dum bybo der bare spørger og spørger. Du skal kun svare hvis du har tid :-)
Kh Nana
Ja du bliver nok nød til at lære det med saksene Nana, hvis de ikke skal rasere din have totalt. Nej vi kan ikke holde muldvarpene ude af haven, men lige så snart de dukker op igen, efter en længere periode fri for muldvarpe, så sætter jeg saksene, tjekker dem dagligt, helst 2 gang, morgen og aften. På denne årstid er de lidt svære at fange, men det er med at få dem fanget inden de får unger, for så er der pludselig mange flere. Jeg har fanget 2 i haven i denne vinter, håber ikke der er flere :-) Jeg jagter dem ude på markerne også, for ellers yngler de jo helt vildt der og kommer så hjem og raserer min have. Det er nemt at se hvor muldvarpene er , de laver friske skud, så det er der jeg sætter saksene. Jeg har på et tidspunkt lavet en beskrivelse af, hvordan saksene sættes, jeg lægger lige et link nederst i indlægget.
SletTusind tak, Anette! Jeg finder dit indlæg om muldvarpesakse og viser det til min mand, så jeg ikke selv skal gøre det ;-)
SvarSletJeg er vild med jeres stæremast, men er det ikke meget besværligt at rense kasserne:)
SvarSletVi har endnu ikke renset dem. Stærene er gode til selv at rydde op i dem om foråret, har jeg læst mig til. Så det satser jeg på :-)
SletDejlige billeder og hvor er jeg glad for - endelig- at se jeres hund, Anette ��
SvarSletJeg havde også fornemmelsen af forår i luften i går ☺�� skønt at ha' noget at glæde sig til.
Knus fra Annalise
Sikke et smukt vejr i har haft jer. Sol og højt til himmelen.
SvarSletHvor er jeg fugle pæl da bare skøn. Ja jeg kom jo med det samme til at tænke på din smukke due pæl i haven.
Rigtig skøn aften
Knus
Charlotte