Et enkelt rosenhoved i et fuglebad, gør underværker, den fanger blikket og giver liv til det rustne jern. Andre blomsterhoveder kan selvfølgelig også bruges.
For et stykke tid siden var jeg heldig på DBA at finde dette fine støbejernsfuglebad. Jeg er vild med fuglebade, især dem i støbejern. Denne model har jeg aldrig stødt på tidligere, så jeg føler mig meget heldig nu at have den i haven.
Fine fugle på kanten af badet.
Rosen er fra den nye række med roser til snit, navnet har jeg som sædvanligt ikke styr på. Jeg går mere op i farver, duft og hvordan den kan bruges :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar