Overnatning / Glamping

tirsdag den 14. maj 2013

Skarpe kanter.



Vi er gået i gang med den helt store tur rundt i haven med kantskæren, hvor alle kanter bliver ordnet. Det bliver så fint. Når jeg hele sommeren er flittig med kantskæren, bliver kanterne meget nemmere at holde fine. Den første gang om foråret er den, der kræver mest arbejde. Vi kom godt i gang i lørdags, men så begyndte det at regne, men det løber vist ingen steder.
Vi har en rigtig god kantskærer med benzinmotor, den fik jeg for mange år siden af min mand i fødselsdagsgave. Da jeg kom på arbejde, spurgte mine kolleger til hvad jeg havde fået i fødseldagsgave, og jeg svarede glad, en rigtig fin kantskærer. Det var de ikke synderligt begejstrede over, og en mente helt sikkert at det ville være skilsmissegrund hjemme hos dem, hvis hun fik sådan en gave :-) Der er stor forskel på hvad kvinder bliver glade for.
Gode redskaber, er jo det halve arbejde, siger man. Med de 11000 kvm. have vi har er det nødvendigt med gode og solide redskaber.

De små grågrønne planter mellem hornviolerne er store fyldte lyserøde valmuer, de bliver så flotte.

9 kommentarer:

  1. Ja gode redskaber må der til, hvis man er havegal, det er nok rigtigt, at andre ville have blive fornærmet, men det bliver vi ikke :) Det er jo det vi ønsker os.

    SvarSlet
  2. Jeg har jo desværre i tidens løb fået oprettet en den kanter i have, så min stakkels mand ligger på knæ i disse aftener for at klippe kanter, det er ikke det bedste han ved, men haven er nu ikke så stor at et maskimotorapparat kan komme på tale :) :) :)

    SvarSlet
  3. Det bliver rigtig fint :-) jeg tror da vi må ha skrevet en kantskærer på ønskesedlen herhjemme-her er haveredskaber nemlig også i høj kurs ;-) god dag og fortsat god arbejdslyst

    SvarSlet
  4. Der er ikke noget, der pynter, som når græskanterne bliver ordnet. Det giver en ro og orden i haven. Vi er desværre ikke nået dertil endnu, da vi har utrolig mange projekter igang!

    SvarSlet
  5. vi har kun 1/10 af din have og om et års tid er der ca. 30 m2 plæne tilbage, så maskinparken bliver ikke udvidet hos os :)
    Men jeg kan godt forstå, at du er glad for gode hjælpemidler, for det er lidt af et areal at holde.

    SvarSlet
  6. Hvor ser det godt ud med rene linier.

    Min ene grønne plæne har manden omdannet til et stort hul - og den anden bruger drengene både sommer og vinter til fodbold. Hønsene hjælper med lugningen i kanterne (hmpf...) så lige kanter jeg har jeg droppet for længe siden. Drømmer mig frem til en pensionist tilværelse, hvor min have er min uden andres indblanding... Og dog. Selvom drengene vokser fra fodbold i haven, vil jeg nok aldrig undvære mine løsgående dyr i haven :o)

    Jeg kan sagtens følge din lykke over så fin en gave ;o)

    SvarSlet
  7. Vi har også en benzindrevet kantskærer.... Og hvor jeg nyder at den lige kører kanterne af. Kantskærene har kun et problem.... Den er bare ikke til at få liv i, første gang, hver år. Jeg ønsker mig den elektriske udgave.... Stålbørsten bruges vi mellem vejen og kantsten, før vi synes ikke det ser pænt ud med græs der....

    Men det er et fantastisk stykke legetøj.

    Kh
    Hanne

    SvarSlet
  8. Ja her kan jeg ikke være mere enig Annette. Jeg ville da også blive lykkelig for en have-gave! Min er ikke så stor, så den jeg har er manuel. Men det pynter da.....selvom jeg ikke er til det meget friserede, så skal man jo kunne se, hvor græsset starter. Hver år fjerner jeg græs som dækker en chaussé-sten i hver side. Så kunne mine gange hurtigt forsvinde!

    SvarSlet
  9. Ja, sådan er der nemlig stor forskel på hvad vi kvinder ønsker os. Jeg giver dig ret i at det er vigtigt med ordenligt værktøj, især i så stor en have. Det ser nu godt ud med skarpe kanter.

    SvarSlet