Overnatning / Glamping

onsdag den 25. juni 2014

Nyt i krukkerne ved køkkendøren.

Hornviolerne i pilebure ved køkkendøren, har nu udtjent deres pligt som forårsbebuder. Ranglede i væksten og egentlig ikke særlig kønne mere. De er nu udskiftet med heliokrysum. Når de vokser til vil de vælde ud af pileburet. De har fået en selskabspotte med hvide bacoba, der også har en hængende vækst. I den lille krukke er en plante fra sidste år, som er kommet igen. Til efteråret skal arrangementet være en del af et stilleben med grågrønne græskar.




Lige ved siden af har jeg stillet nogle af de fuchier som jeg har arvet. De er nu fulde af blomster.



Pelargonierne på bordet er også overvintrede. De er nu ved at være rigtig fine og blomsterrige. Den uden blomst er en pelargonie med coladuft.


Dejligt at få skiftet lidt ud og flyttet rundt på krukkerne.

6 kommentarer:

  1. Hej Anette

    Hvor ser det godt ud , at det så er genbrug fra sidste år med nogle af blomsterne er jo bare herligt og lige i din ånd.

    Jeg har slet ikke ros dig for de fine tv optagelser fra sidst, det er med stor fornøjelse og meget lærerigt at følge dig og john med jeres forskellige projekter rundt i haven.

    Sikken en hønsegård og sikken nogle flotte høns ydermere en køkkenhave der siger spar to. Man for helt lyst til at lave køkkenhave når det kan gøres i højbede og få høns.

    Meeeeeeeen. jeg har lovet mig selv at der ikke skal flere dyr på matrikel her. Hund, kat kaniner og sydafrikanske hvidbuget pindsvin bor her ligenu, så det må være nok.
    Køkkenhave har aldrig haft min største interesse (den bliv vist ødelagt som barn), jeg vil gerne så det, men lysten til at passe det er ikke så stor, men hvem ved det kan jo være det kommer.

    Hvor er det dejligt at se jeres lille prinsesse går i dine fodspor. Hun er en rigtig charmetrold.

    Rigtig god dag Anette.

    Knus herfra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pia. Dejligt at du nyder vores tvprogrammer. Der er sjovt at de ting vi laver som en selvfølge og altid har gjort sammen, er spændende at se på :-) Det har jeg aldrig tænkt på tidligere.
      Måske et enkelt højbed finder plads i jeres have en dag, det er overkommeligt og giver lækre friske grøntsager :-) drømme er der nok af i haveverdnen.
      Ja Merle er vores allesammens lille dejlige charmetrold. Det er så sjovt at følge hende og opleve hendes begejstring for specielt dyrene.
      Også en rigtig god dag i det midtfynske. Knus

      Slet
    2. Hej Anette

      Det er nok det der gør det sjovt at se at mand og kone kan lave tingene sammen istedet for at gå i hver sin retning med de ting man gerne vil.
      Her laver vi også mange ting sammen, det syntes jeg er hyggeligt og fornøjeligt.

      Knus herfra det midtfynske, Pia

      Slet
  2. Hvor ser det fint ud - jeg fik også lige lavet lidt om på terrassen den anden dag hvor jeg fandt en potte og en kasse på genbrug. Det er dejligt når man får frisket lidt op :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er dejligt med lidt opfriskning, og specielt hvis man har fundet lidt genbrugsguld :-)

      Slet
  3. Det var dog et helt vild flot fuglehus du har.... Skøn farve ...skøn patina....!!!

    SvarSlet