Bed & Breakfast

onsdag den 20. februar 2013

Gunnera


Jeg har en gunnera i min have, det er en unge, jeg har fået af mine forældre. De havde et kæmpe eksemplar på gården hvor de boede indtil de gik på pension. De unge mennesker som købte gården, ville hellere have en bålplads lige der hvor gunneraen stod, så den blev gravet op og smidt på møddingen ( av mit blomsterhjerte).  Men heldigvis havde mine forældre været gavmilde med at dele aflæggere ud og tog også selv et par stykker med da de flyttede, så den gamle gunnera lever videre. Gunneraen er hverken romantisk eller desideret smuk, med ganske spændende, om foråret kan man næsten se den vokse. Hver vinter klippes den ned når den har fået den første nattefrost, derefter dækkes den med vintermåtter. Til foråret når vintermåtterne begynder at løfte sig op fra jorden, kommer de af. Så starter det der er træls ved en gunnera, og det er at den ikke tåler frost, for så bliver bladene grimme. Så når der loves nattefrost bliver den dækket med nogle tæpper. Det er ganske ofte sket at  når jeg ligger i min seng om aftenen, kommer jeg i tanke om at jeg har glemt at dække den, så er det op og ud  af terrassedøren, ned i haven og pakke den ind. Når først man er igennem foråret prøvelser med nattefrost, passer den sig selv. Den skal have meget vand og gødning. Den bliver større og mere imponerende for hvert år der går. Jeg kan ikke huske i hvor mange år vi har haft den, men det er ved at være en del.

18 kommentarer:

  1. Hej Anette.
    Billedet kan slet ikke gengive dens pragt!
    Mine forældre har den også og jeg kommer til at trække på smilebåndet....
    Min nevø, der idag er 30 har gået mange ture i mine forældres have. Der har han lyttet lidt til de voksnes snak, for en dag hørte min mor ham fortælle nogle gæster, at dens blade var så store, at der kunne sidde 80 mand under den og spille kort. Måske er der blevet overdrevet med 4 mand, men i hans øre var det blevet til 80.....
    Jeg er også imponeret over dens store blade. Tørrede engang et og hang det på min væg...
    Min have ville skrumpe endnu mere, hvis jeg havde en, så jeg nøjes med at nyde mine forældres.....
    Ha en dejlig dag.
    Lotte

    SvarSlet
  2. Hvor er den flot! Men som Lotte er inde på, så kræver den vist en have af en vis størrelse ...

    SvarSlet
  3. Jeg har bestilt en aflægger hos Thyboesminde stauder. Den skal stå i mit regnbed. Det bliver spændende om jeg kan holde liv i den. Din er imponerende flot.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  4. Hold da op.. vildt facinerende..
    Men tror jeg ville glemme lidt for tit, at få den pakket ordentligt ind.. Og måske pladsen heller ikke er til den andet i sommerhuset, hvor jeg da slet ikke får den passer ordentligt.
    Men flot det er den ;)))
    Vh
    Hexia ;)

    SvarSlet
  5. Den er simpelthen så imponerende med sine kæmpe blade. Ligesom Lotte har jeg også haft et tørret eksemplar hængende på mig væg, som jeg havde sprayet med guld/kobber.

    SvarSlet
  6. Hej Anette
    Hvor er den flot.. Er dog ikke sikker på jeg ville huske den i foråret.
    Er det sikkert at have børn legende under den??

    Mvh Tine Vogt

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tine.
      Mine børn har overlevet gunneraen. Der sker ikke noget ved at de kravler ind under bladene. Blade og stængler er ikke behagelige at røre ved, pga. små pigge, men ikke nogen man sådan stikker sig på.

      Slet
  7. Hej Anette.Sikke da en imponerende plante.Men du har jo pladsen til den.
    Og jeg synes da også at det er lidt bøvlet med at dække den til hver vinter.
    Rigtig god til dig knus Jette

    SvarSlet
  8. Den er så super flot når den får den plads den skal bruge. Jeg passerer en hver morgen på min morgentur, og ja, man kan næsten følge dens udvikling dag for dag.
    Hos mig ville den ikke overleve. Jeg ville konstant glemme at dække den over...

    Er det ikke også den man bruger til at støbe fuglebade i beton af..? Jeg er helt vingeskudt i de fuglebade - måske jeg skulle spørge pænt på min morgentur, om jeg kunne få lov at stjæle et blad eller to ;o)

    Ha en dejlig dag.
    Kh Lise

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er oftest rababerblade der bruges til fuglebade, men også skræppe og hostablade er fine. Jeg har forsøgt at lave et på et gunnerablad, det vejede ca 200 kg og det revnede da det blev vendt om, jeg skulle have haft noget armering i. Så det ved jeg til næste gang :-)

      Slet
  9. Jeg syntes altså at det er en underskøn smuk plante! Jeg har altid gerne villet have sådan en hvis jeg fik pladsen til det! hvor var det godt I reddede nogle skud fra den gamle plante!! Jeg har så svært ved at forstå når nye beboere lige præcis vil ha plads til noget andet lige nøjagtig hvor en speciel plante gror, så den skal fjernes/fældes.
    Hav en dejlig dag :)

    SvarSlet
  10. Sikke en spændende historie og hvor er den flot. Jeg er vild imponeret over bladenes størrelse :-)
    Hvor langt klippes den ned?

    Ha' en fortsat dejlig dag.
    Knus Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Stænglerne klippes af der hvor de kommer op, men det kommer sig vist ikke så nøje :-)

      Slet
    2. Tak for dit svar :-)
      Knus Birgitte

      Slet
  11. Skønt eksemplar du har :o)
    Jeg har også en gunnera i min have, og jeg er vild med den. For hvert år der går, bliver den bare større og større og mere imponerende. Jeg vinterdækker den med rockwool og et stykke plastik, og det klarer den sig fint med. Og som du skriver, så passer den jo ellers sig selv :o)
    Min er også et 'arvestykke'. For 16 år siden boede vi et andet sted, der var der en gunnera i haven. Min far fik en unge af den og har passet godt på den i sin have. Nogle år efter at vi var flyttet hertil, fik vi så en unge af hans gunnera. Så det er faktisk et barnebarn af den plante vi havde dengang ;o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  12. Gunnera er en skøn plante og den vækker altid beundring når folk er på besøg i en have.
    For mange år siden fik vi en lille aflægger af nogle havevenner, den voksede og voksede for hver år og blev meget stor. Der var mange der fik et stykke af den. Så for 3 år siden fik vi den ikke dækket tidligt nok, jeg tror kulden kom bag på os. Foråret efter troede vi slet ikke den kom, så stor var glæden, da der kom 2 små skud op. Nu er der gået 2 år og den begynder igen at får lidt størrelse, men der er langt til fordums pragt.
    Jeg tror ikke vi glemmer den igen, for hvor var vi trætte af det da vi troede den var væk. Når vi pakker den ud, laver vi et lille telt af klar plastik, som den bor i den første tid, man kan nemlig let komme til at pakke den ud for sent.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
  13. Hvor køber du de såkaldte vintermåtter?😊

    SvarSlet