Overnatning / Glamping

tirsdag den 20. oktober 2015

Julehavemakeover på skurvognens terrasse.

I dag er der blevet lavet julehave vest for skurvognen. I formiddags satte min mand og jeg 28 grantræer rundt om i haven, 3 ved skurvognen, men dem får i at se, når hele siden mod øst er færdig.
Bordene er pyntet, der er lavet et stort eventyrjuletræ, (du kan se hvordan jeg laver det HER



I baggrunden ses den stadig smukt blomstrende olieræddikemark. Kæmpeverbenaerne gør det også godt endnu, men det er slut så snart den første nattefrost kommer på besøg. På afstand minder de hvide blomster på olieræddikerne lidt om sne :-)


De hjemmestøbte betonagern, er nu kommet på en bakke med lidt gran og lærkegrene med kogler.
Du kan se HER hvordan jeg lavede formene til dem.


Det lille bord ved siden af skurvognens dør.

Der er kommet en flok betonpaddehatte i den store zinkbalje med pletter i luften. Når den taber bladene, skal der lægges lærkegrene imellem paddehattene. Der kommer senere et indlæg om hvordan jeg laver betonpaddehattene.


9 kommentarer:

  1. De er vildt skønne - dine betonagern. Det ser rigtig hyggeligt ud. Kan se én af dine eventyrtræer med den graciøst svungne top - så fint.

    SvarSlet
  2. Kære Anette
    Jeg tænker også på juledekoration i haven..... nok for at jeg har været bagefter med alt hele året og nu vil jeg så prøve at være på forkant.
    De fiiiiine agern. .... kan man ikke shoppe dem et sted ?? Jeg MÅ ha en stak af dem.... og kan ikke lave dem selv.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Susan. Det lyder som en god ide at få lavet lidt julehave, og mon ikke der er mindst 2 der gerne vil være med til det.
      Prøv at se i gruppen Kreativ beton på FB, der er en undergruppe med beton til salg, og måske kan du spørge om der er nogen i nærheden af Viborg, der vil lave nogle til dig.
      Knus

      Slet
  3. Ja det er et MEGA stort arbejder.... Men flot, smukt og skønt og eventyrligt bliver det....
    Kram Susanne

    SvarSlet
  4. Hej Anette

    Lige et lille pip herfra det midtfynske.

    Hvor er det dejligt at se at du er i fuld sving med julehaven. Jeg er sikker på den bliver ligeså eventyrlig som den har været de andre år. Jeg glæder mig ihvertfald til turen går vest på inden længe. Men også til at følge dig her på bloggen med forberedelserne dertil.

    Tak for mange skønne indlæg fra din hånd igennem de sidste måneder, de er altid meget lærerige. jeg beundre din opfindsomhed og kreativitet rigtig meget.
    Men som du sikkert også har bemærket er jeg ikke særlig aktiv med kommentarene, men du skal vide jeg stadig følger dig på tæt hold og kikker ind til dig hver dag inden jeg går i seng.

    Nu vil jeg løbe igen, tiden løber meget stærkt i øjeblikket også for stærkt. Men jeg vil ønske dig god dag i haven og hils john.

    Knus herfra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
  5. Hej Anette.Er bare vild med de grå agern sammen med alt det grønne.
    Dejligt at du kan begynde at pynte op til din julehave.
    Rigtig god dag knus Jette

    SvarSlet
  6. Hej. Hvor er det flot. Tak for inspirationen til eventyrjuletræet. Det lader til, at det er til at finde ud af. Dine betonpynteting er i en klasse for sig! Så flotte.

    SvarSlet
  7. Det ser utrolig hyggeligt ud, og er også vild med eventyrtræet, lavede noget der minder om sidste år:-)

    SvarSlet