Overnatning / Glamping

søndag den 3. april 2016

På arbejdsweekend.

I denne weekend har vi været på arbejdsweekend hos ældste datter og svigersøn. De trængte så frygteligt til at få ryddet op og tyndet ud i havens træer og læhegn. De overtog gården sidste forår, og ham de købte gården af, var og havde været syg i længere tid, så der var nogle ting han ikke havde magtet. Så derfor trængte der så meget.
Haven er kæmpestor med enorme store gamle træer. De blev bevaret, med nogle af dem trængte til opstamning og fjernelse af knækkede og døde grene.


Gamle stormskader var der mange af.


Der er en smuk skovbund, med dorthealiljer, anemoner og vintergækker.


Alle hjalp til så godt de kunne.




Lille Alma og hunden Tilde var anbragt i god sikkerhedsafstand, så de kunne følge med i hvad der skete.


Flismaskinen er uundværlig når der skal ryddes op, den æder både små grene og tykke stammer. Specielt i læhegnene var der mange egetræer der led under manglende beskæring. Ammetræerne som skulle have været fjernet for længst, havde været hårde ved dem. Men de skal nok komme nu, hvor der er skabt lys og luft omkring dem. Buskene som skal danne bundlæ, var også vokset så de lignede træer, de er savet helt ned og vil danne god bundlæ igen.


En skøn weekend, hvor vi virkelig har fået rørt os, er sikker på at alle de kalorier vi har indtaget til de hyggelige måltider, til fulde er brændt af. En ting er sikkert, vi sover så godt :-)



7 kommentarer:

  1. Kære Anette. Hvor er der et dejligt sammenhold i jeres familie! Det er så skønt at læse om...man bli'r helt misundelig.
    Kærlig hilsen fra Annalise i Viborg

    SvarSlet
  2. Hej, det ser hårdt men godt ud - og hvor er det hyggeligt at børnene er med .. fed hue den lille trold i barnevognen har på
    God uge
    Annette

    SvarSlet
  3. Det er så dejligt at man kan hjælpe hinanden. Det hele bliver ligesom lidt lettere at overskue. Og så går det hele meget hurtigere når man er flere om opgaven. Og lettere når man har nogen at snakke med imens.

    SvarSlet
  4. Det er en stor glæde at se hvordan i kan hjælpes ad. Det gør tingene sjovere og lettere - og i giver glæden videre til næste generation😊😊

    SvarSlet
  5. Hej Annette Jeg er fransk og danskgift. Jeg kom tilfældigt på din blog da jeg havde skrevet nøgleordet "pletter i luften" som søgeord. Det er mit første besøg "hos dig" men det bliver ikke det sidste da jeg - som dig - er meget interesseret i have og natur. Det er nogle flotte forårsbilleder du har taget. Vi bor i Frankrig men har et sommerhus på Lolland. Jeg købte 2 pletter i luften sidste år som jeg tog med hjem til Frankrig. De overlevede fint på altanen. Efter hvad jeg læste i et kommentar på din blog, vil jeg prøve at plante dem i mit danske bed som kravlende plante

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen på min blog Francoise. Det glæder mig at nogle af ideerne kan bruges i Frankrig.
      Kærlig hilsen Anette

      Slet
  6. Hej Annette Jeg er fransk og danskgift. Jeg kom tilfældigt på din blog da jeg havde skrevet nøgleordet "pletter i luften" som søgeord. Det er mit første besøg "hos dig" men det bliver ikke det sidste da jeg - som dig - er meget interesseret i have og natur. Det er nogle flotte forårsbilleder du har taget. Vi bor i Frankrig men har et sommerhus på Lolland. Jeg købte 2 pletter i luften sidste år som jeg tog med hjem til Frankrig. De overlevede fint på altanen. Efter hvad jeg læste i et kommentar på din blog, vil jeg prøve at plante dem i mit danske bed som kravlende plante

    SvarSlet