Overnatning / Glamping

torsdag den 14. april 2016

Dahliaerne har fået vinterdynen af.

I sidste uge fik jeg taget vinterdækningen af mine dahliaer. Jeg graver dem ikke op, de bliver i jorden året rundt. Det eneste de ikke kan tåle er frost, så det sørger jeg for de ikke får. Der er mange fordele ved ikke at tage dem op.
  • Jeg slipper for at grave dem op, tørre dem og opbevare dem frostfrit, samt tjekke dem i løbet af vinteren.
  •  Ingen forkultivering og plantning.
  • Knoldene tørrer ikke ind, men er store og saftspændte hele vinteren og derfor klar, så snart jordtemperaturen stiger.
  • Store kraftige knolde, der giver mange blomster.
  • Tidligere blomstring.


Når , plast, vintermåtter og grangrene er fjernet, sætter jeg mine staudestativer over dahliaknoldene, jeg kan godt ane hvor de står. Så er det gjort og ingen kommer til at træde på de spæde skud, når de viser sig.


Staudestativerne opbevares på paller om vinteren. Minilæsseren er super til at flytte rund med dem, det sparer mange skridt og kræfter. Jeg er ved at blive rigtig glad for den lille røde maskine. Udover pallegaflerne er der også en stor frontskovl til den, som også er vældig nyttig.


Der anes byggerod til venstre for maskinen, det er et af vores projekter, som gerne skal være færdig inden haven åbner d. 1 maj.
Mere om det projekt senere :-)

16 kommentarer:

  1. Meget spændende med dine dahliaer, i hvilken rækkefølge lægger du afdækningen mod frost, Vintermåtter plast grangrene ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Grangrene ovenpå vintermåtterne og til sidst plast, som holdes på plads af fliser eller jord, så hele herligheden ikke flyver af når det blæser.

      Slet
  2. Jeg har længe overvejet at gøre som dig, det er er altså super smart, måske når vores køkkenhave kommer lidt mere i orden så kunne jeg finde et permanent sted til dem der.

    SvarSlet
  3. Uhhh glæder mig til at se når de blomstrer.
    Du lægger et stort arbejde i din have, og dét kan ses. Håber jeg kan komme forbi en dag.
    Knus og rigtig god weekend ❤️
    Lone

    SvarSlet
  4. Så smart, men jag tror inte det funkar hos mig här är ju såå kallt på vintrarna.
    De där spiralerna var också en bra idé att ta med sig
    Ha nu en fin fredag
    kram Meta

    SvarSlet
  5. Super god idé, som jeg helt sikkert vil benytte fremadrettet. Er vilde med dine spiral stativer - hvor køber du dem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Spiralstativerne får vi selv lavet, dvs. valset på en fabrik og så sætter min mand ben på.

      Slet
  6. Hej Anette

    Ja du er heldig at du kan lade dine dahliaer ligge i jorden hele året,det gør det meget nemmere.
    Her på fyn hvor vi har den gode tykke muldlerjord går den ikke, der er stempelhen for meget vand i jorden til at det går godt.
    Bliver jo helt nysgerrig ¨hvad I nu har fundet på af nye projekter. :))))))

    Hils John og god arbejdslyst

    Knus herfra det midtfynske,, Pia

    SvarSlet
  7. Hej Anette.God måde at opbevare alle dine dahlia om vinteren.......men det kan jo kun lade sig gøre hvis man har et stort stykke jord.Jeg har jo mine ude i bedene og i krukker.
    Men godt at du har alle de staudestativer.Rigtig god weekend over vestpå Knus Jette

    SvarSlet
  8. Hej Anette. Det lyder effektivt og smart og også til at knoldene har det godt. Det er da en smart maskine og godt du kan få hjælp af den. Det er altid rart med effektive redskaber, så man kan få meget fra hånden.

    SvarSlet
  9. Kære Anette. Hvad skulle vi gøre uden vore mænd og deres maskiner. Min urtehave bliver også gravet med det vuns, fræseren for vi har ikke noget blivende i den del af haven... Dejligt med dine dahlier. Det lyder til at vi bliver nød til at besøge dig en gang til med alle de projekter.. Det bliver spændende at se.. Kærligst Merete

    SvarSlet
  10. Hej kan jeg ligge mine dahliaer i jorden nu

    SvarSlet
  11. Hej det er da genialt, de er så smukke men jeg har droppet dem af netop den årsag, - grave op og holde øje mm... nu vil jeg da helt klart overveje dem igen ...
    Tak igen for gode ideer
    Rigtig god weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er ingen lov for at dahliaer skal overvintres, man kan købe nye knolde hvert år, det gør vi jo med sommerblomsterne. Dahlia knolde koster i supermarkederne ikke mange penge og der er til mange buketter i hver knold.

      Slet
  12. Det er så genialt med dit dahliabed. En rigtig god løsning. Det ser sjovt ud med alle de fine spiralstativer og smart at have motorkraft til at flytte rundt med dem. :)

    SvarSlet