Overnatning / Glamping

mandag den 18. april 2016

Fru Pedersens skiltefabrik

Spisestuen har det sidste stykke tid været omdannet til skiltemalerfirma. Jeg har fået malet alle de skilte jeg havde planlagt. I dag hvor vejret ikke har været så godt her, har jeg siddet og malet hele dagen, og her i aften blev jeg færdig.

Selve skiltene blev lavet og malet i sidste uge.


Forinden havde jeg skrevet og printet tekster ud, som var tapet sammen i rigtig rækkefølge. Det er et tidskrævende arbejde at lave håndmalede skilte, men så kan jeg få det lige som jeg ønsker.


Nogle af de færdige skilte, alle oplysningsskilte. Alle dyreskiltene skal sidde der hvor de forskellige dyr er, det er nemlig nogle af de mest stillede spørgsmål, dog overgået af "hvor er toilettet" så et toiletskilt med pil blev lavet sidste år :-)


Dette skilt skal afløse det printede og laminerede skilt som tidligere har været på legepladsen. Det var vores forsikringsmand der gjorde mig opmærksom på at sådan et skulle jeg have. 


Skiltet der viser til parkering var midlertidigt, og det har det været lige siden jeg første gang havde åbent i haven, jeg havde malet et stort P og en pil på en gammel hvid lamineret køkkenhylde, den knak sammen i efteråret, tung af opsuget vand og rødnet. Der er nu lavet en fin jernplade og et solidt skiltestativ, så det nye P skilt vil holde i mange år.


Nu jeg var i gang med at male småting, blev 3 fuglekasser malet og fik numre på, så er de klar til ophængning igen.


Nu skal alle skiltene bare sætte op på deres tiltænkte pladser.

Har du lyst at se fremgangsmåden trin for trin, hvordan jeg maler på skiltene, så se HER

PS. Jeg laver ikke skilte på bestilling :-)


15 kommentarer:

  1. skilte er en god ting, specielt i din have som er stor og der er så mange ting man kan se er det godt at have til at orienterer sig.
    Skiltene er rigtig flotte, så jeg kan da egentlig godt forstå hvis der er nogen der spørger ind til det, men ja det er et stort arbejde og kræver lidt træning - jeg skal have lavet et til min havelåge, hvor der skal stå Kirstens Have, men det haster ikke, for det skal gøres ordentlig så det skal bare ikke laves sådan - men planlægges :-)
    Kh
    Kirsten
    Ps ja det er har været et rigtig skidt vejr idag så det blev ikke til det jeg havde planlagt i dag, nemlig fortsætte min kamp mod Hestehov :-)

    SvarSlet
  2. Flotte skilte du laver men nu bliver jeg nysgerrig. Du har lavet et til hundegården men jeg kan da ikke mindes du nogensinde har vist et billede af en hund.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo jeg har faktisk vist billeder af ham flere gange, men det er ved at være længe siden. Mange spørger til lige netop hans hundegård, hvad det er for et eksotisk dyr vi har der. Han er altid inde når der er havegæster, for han bryder sig ikke om at gæsterne går og lusker rundt og piller i mors sager og blomster :-) Han er en stor rottweiler, og passer godt på.

      Slet
    2. Tak for svar og undskyld jeg er så nysgerrig ;o))
      God dag til dig.

      Slet
  3. Det er Superflot. :0) sådanne fine skilte skal jeg have lavet i år, til et skilte træ til et lidt kedeligt bed jeg har foran huset. Med alle mulige sjove tekster der viser vej til " mors kødgryder" , " hængekøjen " osv. Der er så mange fede måder at pynte sin have op på . :0)

    SvarSlet
  4. Anette, hvor er du kreativ og altid så flittig! ��
    Knus fra Viborg

    SvarSlet
  5. Hej Anette.Tak for en genopfristning med at male de flotte skilte.
    Vil også gerne have et skilt til mit lille gods.
    Håber jeg kan finde ud af at printe bogstaverne ud.
    Blæsende hilsener Knus Jette

    SvarSlet
  6. Wauw hvor er du go ... det ser rigtig godt ud
    God dag

    SvarSlet
  7. FLOT - FLOT !
    Men - når du har malet skiltet sort, hvad bruger du så (farve / type på det tynde papir) for at få bogstaverne kalkeret over på den sorte farve , så de er tydelige nok til at male op ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg mænsterpapir og en blyant, det giver farve nok til at jeg kan se bogstaverne. Jeg har fundet ud af at en tømrerblynant er bedst, den smitter mest af :-)

      Slet
  8. Hej. Det er superflotte skilte og sikken et stort arbejde. Det er godt gået!

    SvarSlet
  9. Åh, ja dine fantastiske skilte. Elsker dem så meget, og har derfor også selv lavet et, efter din opskrift. Det blev en kæmpe succes, så det er ikke sidste gang jeg prøver det.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
  10. Fantastisk smukke skilte og vild vild god visning på hvordan man gør.
    Selv om jeg jo selv laver skilte, er jeg lige nu inspireret til at gå igang.
    Virkelig flot

    Knus
    Charlotte

    SvarSlet
  11. Hej Anette, tak for din gode vejledning. Jeg vil så gerne prøve at lave mit eget skilt til kolonihaven. Nu må jeg forsøge med min tømreblyant og se om den giver aftryk.
    Det er så super flotte skilte du laver.
    Havehilsner fra Linda

    SvarSlet