Det smukke påskevejr nydes i haven. Vi er ude fra vi har fået morgenmad, til lige før solen går ned. Vi har gang i et byggeprojekt, som vi arbejder på udenfor havens åbningstid. Det er en dejlig måde at holde ferie/fridage på.
Alt det tidlige havearbejde er ordnet for længst og haven er forvandlet til et forårseventyr. Det er dejligt at gå og nyde, når vi arbejder i haven med vores projekt. Det projekt kan i se mere til i næste udgave af Fru Pedersens have på TV midt-vest, sidst på måneden.
Der kommer dagligt mange havegæster og det er en stor glæde at dele have interessen, men også at kunne inspirere.
Der er endnu 2 dage med åben påskehave. I resten af april har jeg kun åbent for forudbestilte arrangementer, og jeg skal holde nogle betonkurser. Haven åbner igen 1 maj.
Du kan se mere om den åbne påskehave HER
Ja vi kan bare ikke få nok af solen og haven :)
SvarSletkh Lisbeth
Kære Anette. Efter en uges ferie i syden og uden netadgang, er det dejligt at gense Fru Pedersens have. Hvor har du da været flittig på bloggen og det er spændende at se hvad du har lavet den sidste uges tid. Det var mørkt da familien og jeg kom hjem her til aften, så jeg ved ikke engang hvor det ser ud i min egen have. Men i morgen skal jeg på rundtur i haven for at se hvad der sket. Jeg kan forstå at der har været hernede, og det er jo ikke lige til at frostå når man har siddet iblandt mange blomstrende planter og palmer, og temperaturen var omkring de 29 grader. Jeg kan i hvert se at mine dahlia jeg har havde sat til forspirring i stuen er ca. 30 cm høje, så jeg er noget spændt på hvad de siger når de i morgen bliver sat i drivhuset (i den ende hvor der er glas) håber at de ikke dør for mig. På mandag skal de forspirrede kartofler sættes i mine nye højbede. Der skal klar plastik over ellers er jeg også bange for at de fryser.
SvarSletFortsat god påske og det er et dejligt billed af Merles påskeægstræ :-)
Kh Kirsten
Det var da dejligt med en uges sol og varme. Dahliaerne kan du knibe tilbage over et bladpar, så forgrener de sig og bliver mere buskede og du får flere blomster, og du kommer af med det ranglede look.
SletPåskehilsen Anette
Tak for rådet. det vil jeg gøre
SletKh Kirsten
Kære Anette.
SvarSletHvor er det et fint lille påsketræ. Håber du får mange gæster de sidste to dage.
Vi glæder os til at se, hvad I går og arbejder på.
Kærlig hilsen til Jer alle. Eliane