Overnatning / Glamping

onsdag den 14. januar 2015

Forårsstemninger sniger sig ind.

Jeg kan ikke dy mig for at gå og lave lidt nye opstillinger, når jeg går og laver noget ude i haven. I dag har jeg været i gang i bedene på gårdspladsen, med at klippe ned og rive de værste lag grene og blade ud af bedene, samt luget små ahorntræer, der havde gemt sig i bundækket sidste sommer.

På bordet på den overdækkede terrasse har jeg sat et lille drivhus, med hyacinter, så er der forårsstemning, sammen med de ting der stod der i forvejen. 


Den lille skål med spirer, fik jeg af en af mine havevenner, da jeg havde julehaven. Hun har haft løgene i sin have altid, og har aldrig set dem andre steder. De får hvide blomster, så hun tænkte at jeg kunne bruge dem i min hvide have, og det kan jeg. Glæder mig til at se hvordan de ser ud :-)


6 kommentarer:

  1. Jamen, det er da også helt forårsagtigt i vejret, så det er svært ikke at folde forårsstemningen ud. Tænk hvis vinteren allerede er ved at være slut! :-)

    SvarSlet
  2. Jeg har på fornemmelsen, at det er bare med at nyde det milde vejr med kun lidt vind - i hvert fald siger vejrprofeterne, at der er kuldegrader og sne i vente!
    Derfor er det især dejligt at se dine fine forårslovende opstillinger.
    Kh
    Hanne

    SvarSlet
  3. Det ser godt ud, men foråret kommer nok ikke lige. Det gør heller ikke noget, bare det kommer til marts.

    SvarSlet
  4. Så skønt og dejligt med lidt forår i haven. Her pibler det også op med vintergækker og erantis. Men de kloge hoveder siger at vinteren kommer i næste uge.
    Klem Lonni

    SvarSlet
  5. Godaften Anette.Dejligt at få ryddet lidt op i haven................og forny pynten.Og det ser bare rigtig godt ud.
    Jeg synes det er lidt tidligt at klippe ned og fjerne blade...........for frosten kommer helt sikkert igen.
    Synes også at det er så ærgerligt at hver gang jeg har pyntet op udenfor ...........ja !!! så regner-sner og stormer det.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
  6. Ser dejligt ud med hyacinter på rad og række - et skøt forskud på foråret!

    SvarSlet