Overnatning / Glamping

onsdag den 21. januar 2015

Nyt genbrugshus.

På min tur i Genbrugsland i sidste uge, fandt jeg dette fantaske dukkehus. Flot solidt håndværk, et dukkehus der kan tåle at blive leget med. Og skulle man få lyst at sætte sig på taget af det, tror jeg også det holder til det. Jeg har jævnligt set brugte dukkehuse, men aldrig et med så fine detaljer som dette. Det der afgjorde at jeg måtte købe det, var den fine vindeltrappe og de små døre.


Se engang den fine trappe, i siden af dukkehuset er en høj åbning, så man kan hjælpe dukken op af trappen, som der ender i en lang gang, med en dør i enden.


Dukkehuset er til Merle, jeg tænkte at hun skulle have det til sin fødselsdag, når hun blev lidt ældre. Så skal det gøres fint i stand.


Se engang en fin lysekrone der lagde gemt bagerst i gangen på loftet af det lille hus.


Men nu er jeg ikke sikker på at Merle skal vente med at have dukkehuset til hun bliver større, for se det lille ansigt lyse af fryd. Huset er solidt nok til en toårigs måske lidt hårhændede behandling.


Huset var møbleret, men der var ingen beboere, så Merle og bedstemor har fundet en lille mus der kan bo der, indtil videre. Musen sover i sengen og spiser morgenmad på en af de små stole.



Huset erhvervede jeg for den nette sum af 75 kroner. Så er der til flere timers hyggeligt nusseri med at sætte det i stand, Merles mor var fyr og flamme og kunne sagtens se hvor fint det kunne blive, så det bliver sikkert et fælles projekt :-) 

Du kan se HER hvad jeg ellers fandt i Genbrugsland.

14 kommentarer:

  1. Åh, hvor er det fint! Det skal Merle da have med det samme :-)

    SvarSlet
  2. Hej Anette, hvor er det et fint dukkehus, som du her præsenterer Merle for! hun er i den syvende himmel, kan man se af hendes glade ansigt. Det giver mindelser om min egen barndom, hvor jeg legede dagen lang med mit dukkehus. Skønne minder dukker frem, når jeg ser hus med inventar her.
    Når Merle bliver en stor pige, vil hun huske dig for mangt og meget, heriblandt også musen i dukkehuset.

    Jeg har et spørgsmål til dig, som egentlig hører hjemme i gårdsdagens indlæg, men jeg håber alligevel at få et godt råd af dig. Jeg er også i gang i haven nu, men jeg har endnu ikke fundet de rigtige havehandsker til koldt vejr og meget fugtig jord. I dag har vasket 6 par handsker, som var utroligt snavsede, det tyder på, at jeg ikke har det rigtige udstyr. Måske bomuldshandsker inden under gummihandsker er en mulighed? eller har du bare den perfekte løsning på lager?

    Undskylder meget for denne lange smøre!

    KhHanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal bestemt ikke undskylde den lange smøre, det er rigtig dejlig.
      Jeg havde som barn selv stor glæde af dukkehuse, mest dem jeg selv lavede, for det meget fine Lundbydukkehus jeg fik, gik i stykker, da det var lavet for skrøbeligt. Der er meget leg i at lave dukkehuse, og møbler, gardiner og andet dertil. Når Merle bliver noget større, skal vi lave sådan nogle ting sammen.
      Jeg har desværre ikke fundet den gode løsning på kold fugtigt vejr og havehandsker, har ellers afprøvet rigtig mange forskellige. Men dem jeg bruger for tiden, og som har være mine foretrukne i lang tid, er fra firmaet Nelson Garden, de er af tyndt elastisk strik, og gummibelagte indeni håndfladen og på indersiden af fingrene, de holder fingrene tørre og lune et stykke tid, og så skifter jeg, når de bliver klamme og kolde. Jeg ligger dem bare ud på fyret, så er de klar næste dag igen. De har den fordel, at jeg sagtens kan håndluge med dem. Rigtig varme havehandsker har jeg ikke, så der tager jeg skiluffer på, så der begrænser det sig hvad jeg kan lave, men vis det er så koldt, kan jeg godt finde på noget at lave indendørs :-)
      Det er nu dejlig at være igang i haven igen, det nyder jeg, selv om der må lidt pauser til, for at få varmen.
      Kærlig hilsen Anette

      Slet
  3. Jeg får sådan en lystvtil at lege med dukkehus :-) Det bliver man aldrig for gammel - eller for ung til. Man kan lave de fineste bordlamper af låget til en tandpastatube og en perle. Låget ligner lige præcis en Le Klint skærm. Rigtig god fornøjelse i mange år fremover :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karen. Har lavet flere små lyserøde lamper sammen med mine piger, af låget fra Vel opvask, Den med tandpastalåg må jeg huske :-)
      Kærlig hilsen Anette

      Slet
  4. Ja det var da synd, hvis Merle skulle vente, når nu dukkehuset er solidt nok. Det kan jo bare være hos bedstemor, så er det spændende hver gang hun kommer.
    Jeg havde også et fint dukkehus, som min morfar havde lavet til mig, det blev solgt til et loppemarked, det var nok dumt. Sådan begår man somme tider dumheder, og Bent syntes, at det bare fyldte op.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja det var en skam. Måske du er heldig at finde et andet hvis der kommer en lille pige i familien :-)
      Kærlig hilsen Anette

      Slet
  5. Det kan jeg da godt forstå du ikke kunne lade være med at købe - sikke et fund! Og hvor ser Merle bare glad ud - der er ikke noget bedre end at give små gaver og se glæden hos dem der får det - især børn :-)

    SvarSlet
  6. Hej Anette.Sikke da et dejligt loppefund.....................og kan da godt forstå at Merle får lov at lege med det.
    For sikke et dejligt smil hun har når hun leger med det.
    Og god ide med den lille mus i huset.
    Min mor pyntede også et rigtig fint dukkehus med hjemmelavede ting til min søsters datter.
    Og jeg ved at de gemmer det til næste generation.
    Dejligt at sådan et stykke legetøj stadig findes.
    God dag Knus Jette

    SvarSlet
  7. Hvor er det et fint og detaljeret dukkehus, du har fundet og til en fin pris. Håber du sætter billeder ind, når engang du/I har været igang med nusseriet :-)

    SvarSlet
  8. Hvor er det fint, og utrolig dejligt at se Merles smil, en rigtig lille køn charmør. Let at forstå hvis hun får det nu, for det kan da næsten ikke gemmes mere;-)

    SvarSlet
  9. Ih, hvor hyggeligt med et gammelt dukkehus :-) Det bliver da så hyggeligt at sætte det i stand :-)

    SvarSlet
  10. Det er et kup du har gjort der og den kommende ejer ser bare så sød og begejstret ud over det:-)

    SvarSlet