Skiltet med NY SKOVHEDE er navnet på vores gård.
tirsdag den 20. august 2013
Svovlgul petunie og verbena.
Skiltet med NY SKOVHEDE er navnet på vores gård.
mandag den 19. august 2013
Lavendelblomster ved legehuset.
Så blev den lille altankasse på legehuset fyldt op med lavendler. Det er havens eneste altankasse. Jeg er så glad for den lille fine altankasse, som har hængt på legehuset næsten siden det blev bygget for 23 år siden. Den oprindelige kasse som var indeni jernholderen var af tynd zink, men den er rustet væk, så smeden har lavet en ny i jern til til mig.
Legehuset er jo vores nærmeste "nabo" så jeg sørger altid for at der ser rart og indbydende ud, for både børn og voksne.
Legehusene er det første man ser når man kommer ind på gårdspladsen, og udsigten fra køkkenet er lige over på legepladsen.
Legepladsen badet i tidlig morgensol.
Bedet hvor der tidligere var lyserøde pæonvalmuer er nu plantet til med lavendel. Valmuerne hænger til tørre, så nu kommer posten snart med frø, til dem der har sendt mig kuverter.
søndag den 18. august 2013
Giveaway, overnatning i skurvognen.
Giveawayen er et gavekort på en overnatning i min skurvogn, for 2 personer, med morgenmad.
Der er fri adgang til hele haven, mens man bor i skurvognen.
Du kan deltage i lodtrækningen med op til 3 lodder.
1 lod for at lægge en kommentar.
1 lod for at melde dig som fast læser. Du får selvfølgelig også et lod, hvis du allerede er fast læser.
1 lod for at linke til min giveaway eller dele på facebook.
Skriv hvor mange lodder du deltager med.
Skriv gerne din mailadresse eller navn og adresse, hvis du ikke har en blog, så jeg kan sende gavekortet til dig, hvis det lige er dig der vinder.
Jeg trækker lod på bloggens 1 års fødselsdag d. 26 september.
Der er fri adgang til hele haven, mens man bor i skurvognen.
Du kan deltage i lodtrækningen med op til 3 lodder.
1 lod for at lægge en kommentar.
1 lod for at melde dig som fast læser. Du får selvfølgelig også et lod, hvis du allerede er fast læser.
1 lod for at linke til min giveaway eller dele på facebook.
Skriv hvor mange lodder du deltager med.
Skriv gerne din mailadresse eller navn og adresse, hvis du ikke har en blog, så jeg kan sende gavekortet til dig, hvis det lige er dig der vinder.
Jeg trækker lod på bloggens 1 års fødselsdag d. 26 september.
lørdag den 17. august 2013
Plantegenbrug.
Planterne som jeg sidste weekend havde med på sommermessen på Pallisbjerg, pryder nu ved vores indgang til huset. De står der og minder om en dejlig og spændende dag.
God weekend.
fredag den 16. august 2013
Morgenstund har guld i mund.
Det har den i hvert fald nogle dage. Lige her kort tid før høst, stråler kornet gult om kap med morgensolen. Et dejligt syn, på en vindstille morgen.
Billederne er taget fra haven, med kig ud over markerne mod øst.
torsdag den 15. august 2013
Store søde brombær.
Op af maskinhuset har jeg et par tornfri brombær. De giver mange store og søde bær. Det er noget af det bedste jeg ved, når jeg går forbi, så lige stoppe op og spise en håndfuld. Der plejer ikke at blive nogen til fryseren, men det gør heller ikke noget, for de smager altså bare bedst helt friskplukket.
Vi har også de vilde brombær i krat rundt omkring, dem hader jeg, lige bortset fra når jeg propper deres bær i munden.
onsdag den 14. august 2013
Varme i udestuen.
Udestuen er 26 år gammel og af mærket Halls.
tirsdag den 13. august 2013
Kæmpe valmuer.
For et par år siden kom jeg forbi en blomsterbutik i Århus, hvor der stod nogle frøkapsler af valmuer, og de var kæmpestore. Jeg spurgte blomstermanden om det var en speciel sort, det mente han nu ikke. Jeg købte en enkelt stilk med kapsel, tørrede den og såede frøene sidste forår. Jeg fik også kæmpekapsler, de er så flotte i buketter. Så jeg har høstet egne frø og sået igen i år.
Jeg troede at med sådan en kæmpekapsel måtte der komme enorme, fyldte blomster, men de er helt enkle og fine.
mandag den 12. august 2013
Det gror så det knager.
I mine højbede og det stykke jord jeg har ved siden af, vokser blomster og grøntsager helt vildt. Nogle afgrøder er høstet, andre klar til at blive det og endnu nogle er senere. Specielt blomsterne er dominerende deromme. Det er skønt at der nu er blomster i overflod til dejlige buketter. Solsikker og græskar vokser så man næsten kan se det. De 2 rækker solsikker, danner en uigennemtrængelig mur, der danner rum på det ellers åbne stykke. Solsikkerne er af sorterne miljøsolsikker til grøngødning og fra sækken med fuglesolsikker. Det er langt billigere at så en små farvestrålende frøposer med få frø i hver. Blomsterne skal jeg nok vise når de engang springer ud.
søndag den 11. august 2013
Sommermessen på Pallisbjerg.
Udsigten fra min stand, til den smukt renoverede hovedbygning.
Den flotte brudesuite i hovedbygningen.
Fransk livsstil havde en af herskabsstuerne at boltre sig i. Der bugnede af smukke og lækre sager.
Den lokale blomsterbutik Absolut flowers, Ulfborg havde en meget smuk stand i det mindste rum.
Det var en fantastisk dejlig dag i går på Sommermessen på Pallisbjerg. Jeg var der med min lille stand om min have, jeg havde den flotteste udsigt til hovedbygningen. Der var vildt mange mennesker, selvom det regnede en del. Solen så vi dog også, så rigtig dansk sommervejr. Rigtig mange kiggede ind i min stand, og fik en folder med hjem om min have. Jeg fik hilst på mange af mine bloglæsere, det var jeg rigtig glad for. Det blev til meget havesnak i løbet af dagen og var noget så hyggeligt.
Der var 40 forskellige spændende udstillere, som både stod inde og ude. Men da jeg jo skulle passe min egen pind, blev det kun til en hurtig rundtur.
Min lille konkurrence om en overnatning i skurvognen blev vundet af Jane Jensen fra Grønbjerg. Så stort tillykke til Jane.
Abonner på:
Opslag (Atom)















































