Overnatning / Glamping

lørdag den 15. april 2017

Hvad mon der sker i det gamle værksted, nu som vaskeri.

Bag murene i det gamle værksted sker der ting og sager for tiden. Julemanden er rejst til Grønland og kommer først igen til november. Du kan se HER, hvordan der så ud, da han boede her.


Huset kommer ikke til at stå urørt hen hele sommeren. En dame med romantiske griller i hovedet ser ud til at være flyttet ind. Man kan se det på natbordet, Kærlighedsdigte af Tove Ditlevsen ligger øverst, og først i bogen ligger en firkløver i pres.


Hele huset er gjort rent og der dufter af sæbe.


Julemanden tog sit værktøj med sig, men den nye dame som jeg har gættet på er vaskekone har haft alt sit udstyr med sig. En stor træbøtte med sæbespåner, vaskebrætter og zinkbaljer. Rulle, strygebræt og indtil flere strygejern.


Symaskinen står under vinduet ud mod gårdspladsen, så kan hun sidde og holde øje med hvad der foregår derude.

Strygebrættet står så hun kan kigge ud i gåsegården.

Jeg tror kun hun venter på at der skal komme kunder med masser af hvidt vasketøj, som hun kan koge, rulle og stryge, samt reparere, hvis der skulle være nødvendigt.

Nu vil jeg gerne byde vaskekonen velkommen og lave et skilt til hende, så kunderne bliver opmærksomme på at der nu findes et vaskeri.
Har du en ide til hvad der skal stå på skiltet ?

Det kunne være 
  1. Vaskeri
  2. Det lille vaskeri
  3. Frøken Violas vaskeri
  4. Eller har du et bud, så skriv det endelig i en kommentar.


17 kommentarer:

  1. Så fint vaskeri. Fantastisk mange gamle vaskerisaker du har samlet. Hva med å kalle det for "Madame Pedersens Vaskeri"?

    SvarSlet
  2. Madam petersens vaskeri synes jeg også er et godt bud

    SvarSlet
  3. Jammen da travlt som altid Anette.
    Frøken Hvid´s rene vaskeri.
    Måske.
    MVH.
    "Oskars mor"

    SvarSlet
  4. Hvor er du altså bare god Anette. Super ide. Jeg har stadig min oldes gamle "pind / stok" som hun tog tøj op med. Hygge herfra.

    SvarSlet
  5. Super god tænkt. Så flytter der heldigvis en vaske kone ind hos dig.
    Det er til så megen glæde. De vaskekoner er enormt flittige og arbejder med de smukkeste hvide ting.
    Jeg har stor glæde af Marie hos mig.

    Rigtig glad påske
    Knus

    Charlotte

    SvarSlet
  6. Du er en knag til det at få ordnet og gjort hyggeligt. Jeg stemmer i for Madam Pedersens vaskeri :-). Mange hilsner Mette

    SvarSlet
  7. Nr 3 er et godt forslag god idé ��

    SvarSlet
  8. God ide med et vaskeri. Hvad med Fru Pedersens Havevaskeri. Mvh. Helle

    SvarSlet
  9. Åhh så skønt med nye beboere 😉
    Måske er det en lille frøken der er flyttet ind? Frøken Pedersens vaskeri
    I vores have er der også kommet en ny beboer, men det kan jeg ikke fortælle om før min pc kommer hjem.
    Rigtig god påske

    Knus Lone

    SvarSlet
  10. Ser hyggeligt ud, og nr. 3 er også et godt bud. Fortsat god påske 🐣 VH Carina

    SvarSlet
  11. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  12. "Velkommen hos vaskekonen", ja det er mit forslag. Rigtig god påske til dig og dine. M.v.h. Lone

    SvarSlet
  13. Så fint 💚 så fint. Jeg synes også at Madam Pedersens vaskerri er et rigtig godt navn. God påske.

    SvarSlet
  14. Nu kunne min kat jo ikke hedde Viola da vi fandt ud af at han er en hankat. Og det navn er så sødt, så jeg stemmer for Frk. Violas vaskeri :-)

    SvarSlet
  15. Frøken Hvids Vaskeri.

    Frøken Petunias, Frøken Violas (m.m blomsternavne) Vaskeri.
    Evt. med mulighed for at tematisere vaskerummet med blomster eller andet, der også passer til navnet.

    Held og lykke. Et spændende projekt, du er i gang med. Har du nogensinde været på Højriis Slot, dengang de udsmykkede slottet og lavede gåder, som de besøgende skulle gætte? Det var meget inspirerende.

    Påskeknus

    SvarSlet
  16. Hvor ser det hyggeligt ud både ude og inde,bliver helt misundelig over de mange rum og gode plads du har til at udfolde dig på(misundelsen er altså af den gode art)Men du må da også have en masse energi,at nå alt dette.Rigtig godt forår. Brita

    SvarSlet
  17. Hej Anette
    I min forestillingsverden er sådan en vaskekone ikke en spinkel frøken, men en lille, lidt bastant og yderst effektiv kone. Derfor foreslår jeg " Fru Floras vaskehus/vaskeri"
    Mvh
    Iben A.

    SvarSlet