Overnatning / Glamping

søndag den 23. april 2017

Rejsegilde og hjemmelavet hylde.

På grund af den kraftige blæst, skulle John ikke i marken i går. Vi har sandjord, så for ikke at få sandstorm, undlod han at begynde med at harve og så.
Så han havde en hel dag til at lege med mig :-)

Og hvad lavede vi så. Jo først blev de 2 stæremaster rettet op, de var kommet til at stå lidt skævt af vestenvinden.
Derefter blev de 2 tårnfalkekasser som jeg fik forrige år til min fødselsdag sat op. Den ene på gavlen af maskinhuset. Den anden fik en elmast, som skulle graves ned. Vi havde monteres tårnfalkekassen inden vi rejste pælen. Nu er det så spændende om der kommer et par  tårnfalke der har lyst at bo hos os. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig, for har man tårnfalke, skulle duehøgen holde sig væk. Det ville betyde at duerne igen kunne flyve frit.

Efter tårnfalkekasserne var sat op var det frokost tid, og vi holdt et lille rejsegilde, John fik en snaps til hans sildemad :-)


Efter frokost var vi på genbrugspladsen med et læs affald til genbrug. Derefter var vi i værkstedet og lavede en 2 meter lang hylde til den skurvogn jeg er ved at indrette. En 30 cm bred og 2 meter lang hylde var blevet indkøbt. Hyldeknægtene havde jeg tegnet af efter en gammel hylde, de blev ligesom resten lavet i genbrugstræ, vi havde stående.

Hylden ligger her ned, den skal nu males.


En reol til det lille legehus blev også lavet, den venter også på maling nu. 2 skilte blev savet ud, så de er også klar til videre behandling.

Herligt med sådan en dag med god tid og fælles projekter.

9 kommentarer:

  1. Hej Anette. Det var interessant at læse, at tårnfalke holder duehøgen væk. Smart! Det er så herligt med sådan en dag, hvor man er fælles om tingene. Jeg kan forstå, at det blæser meget hos jer. Det er det begyndt på her i eftermiddag hos os. Jeg håber snart al den blæst er overstået.

    SvarSlet
  2. Hej Anette, jeg krydser fingre for at Tårnfalkene har lyst til at bo i den flotte kasse.
    Og hylderne, det ser spændende ud.
    Her har det også blæst en orkan i dag.
    Masser af hilsner fra Linda

    SvarSlet
  3. Hvor har det været en dejlig blæsevejrsdag med fælles hygge. :o)

    SvarSlet
  4. Spænende projekter, glæder mig til tårnfalke billeder

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder jeg mig også til, er så spændt på vi kan lokke nogen hertil :-)

      Slet
  5. Hvor skønt, at I fik lavet de ting sammen.Hylden ser smuk ud og når du så får den pyntet, så er det sikkert Wow! Nu mangler I bare, at Tårnfalkene finder ud af at der er ledig bolig med god udsigt til fri afbenyttelse hos jer. Hygge herfra

    SvarSlet
  6. Fede projekter i har gang i. Er vild med den hylde.
    Med det vejr vi har er der heller ikke vejr til at være ude.
    Her er der stor, regn og rusk.
    Virkelig noget møg og bare den nattefrost kunne forsvinde!

    Skøn mandag
    Knus

    Charlotte

    SvarSlet
  7. Det er så hyggeligt, når der kan blive tid til fælles projekter. Det sker faktisk alt for sjældent, fordi man har travlt med hver sit. Det er nogle flotte hyldeknægte. Sådan en sav har vi også - mon man kan få førerbrev til den??
    Kærlig hilsen, Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan en sav er ikke svær at bruge, jeg bruger den selv når jeg saver skilte ud. Så gå du bare i gang med saven Karen :-)

      Slet