Overnatning / Glamping

mandag den 5. maj 2014

Nyt super haveredskab.

Jeg har fået en ny mælkebøttefjerner, sjældent er jeg blevet så glad for et nyt redskab, lige med det samme. Den er super nemt at betjene, mælkebøtterne smutter lige op og er nemme at dumpe ned i en spand. Spanden tømmes hos gæssene, som sætter stor pris på grønt. 
Selv om mælkebøtteblomsten er smuk, vil jeg dog ikke have den i bedene.
Mit gamle tidseljern, som jeg altid har brugt til mælkebøtter er nu gået på pension.
Min nye Fiskars, er også anvendelig til andet kraftigt ukrudt, den er prøvet af på flere forskellige typer.


Jeg træder på en stang, som er beregnet til det, tipper håndtaget, og vupti, uden brug af kræfter er mælkebøtten eller andet jeg har fået krammet på oppe.



Forleden dag lavede jeg mælkebøttesirup, det smager så godt. Det kan kun anbefales. Opskriften kan ses HER




7 kommentarer:

  1. Det lyder supersmart! Det er jo rart selv at kunne bestemme over sin have - hvad der skal gro hvor :-)

    SvarSlet
  2. Tillykke med dit nye redskab, den er rigtig dejlig, vi har haft en i mange år og er glade for den. Det gode ved den er også, at man skåner ryggen. Tror lige jeg vil prøve mælkebøtte siruppen :-), kh Margit

    SvarSlet
  3. Har overvejet at ønske mig et mælkebøttejern, men i tvivl om den ikke efterlader sig et hul i plænen, der hvor roden har sat? K.h. Anne Frehr Sørensen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne.
      Den efterlader kun et hul på størrelsen med roden. Men det bliver der jo også hvis man bruger et tidseljern. Hullerne er ikke synlige.

      Slet
  4. Hej Anette
    Tak for tippet. Det er altid godt at købe noget, som andre har afprøvet.
    Ha' en dejlig dag

    SvarSlet
  5. Jeg har den også, men er ikke så begejstret. Det er ikke ligegyldigt, hvor mælkebøtten gror, hvis jorden er for blød, følger mælkebøtten slet ikke med op.

    SvarSlet
  6. Jeg købte sådan en tingest i USA for mange år siden; dog synes jeg, at det kan være svært at få HELE den lange pælerod med op, hvis jorden ikke har den helt rigtige fugtighed. Derfor bruger jeg at stikke en greb ned et stykke fra planten - så deler jorden sig lige der, hvor den skal, og det er let at trække hele planten op - men bare man finder ud af at komme af med dem!
    Elsebeth

    SvarSlet