Overnatning / Glamping

søndag den 26. marts 2017

Velkommen sommertid.

Vintertiden er slut for denne gang, og nu kan vi se frem til en dejlig lang sommertid. Noget af det bedste ved sommertiden er de lange lyse aftner. At jeg igen kam gå i haven efter aftensmaden, er noget af det bedste jeg ved. Allerede i aften hvor det var lyst længere, var jeg ude at male i en af skurvognene.

Vores missemor har en fin stor rund mave, så om ikke så længe har vi søde og frække killinger igen.


Ænderne er begyndt at lægge æg, så inden vi får set os om, er der nuttede små ællinger i haven. Kyllinger skal der nok også komme i løbet af sommeren. Duerne har allerede fået de første unger. Havens fugle har travlt med fuglekasserne, og i dag fortalte John at han havde set rigtig mange stære ved stæremasten ude i marken.


 Nu er det for alvor tid til at gøre haven og de forskellige rum klar til beboelse. Jeg elsker udelivet, og forsømmer ikke en anledning til at gøre mine opholdssteder indbydenede.


De små flasker skal igen i år hænges op, så de kan fryde øjet med årstidens blomster fra haven.


Årets bedste tid er startet, og jeg vil nyde det i fulde drag. Er sikker på vi er mange der vil nyde de lyse og milde dage. Alle de ekstra gøremål i haven, som giver fornyet energi og glæde langt ind i sjælen. 


Rigtig dejlig og fantastisk sommertid til alle.

9 kommentarer:

  1. Jeg hader det der stillen om på klokken - det tager mig så lang tid at komme ind i rytmen igen! Men jeg elsker de lyse aftner, vi pludselig får - pludselig er ungerne også ude efter spisetid, og der pusles med katte og hoppes på trampolin. Og den tid, vi går i møde, er på forhånd fyldt til randen med forventning - det er skønt! Men mit indre ur lider den næste uges tid...

    SvarSlet
  2. Det er bare den bedste tid på året - elsker også foråret, hvor alt er friskt og grønt, luften er mild og fuld af grøde.. og vi kan lade dørene stå åbne og sidde ude og spise eller bare drikke kaffe. Og man bliver bare så glad og fuld af gå-på-mod efter en lang vinter.

    SvarSlet
  3. Det er bare den bedste tid af alle! Lige netop det at man kan gå så længe derude i haven og nusse rundt med dit og dat. Når så sommertiden tilmed kommer med det herligste forårsvejr, så bliver det ikke meget bedre. :o)

    SvarSlet
  4. Skøn at læse dit indlæg Anette. Det er bare så dejligt at være ude, både for at yde men også at nyde. Skøn billed med kattene i træsko den fik lige smilet frem. herfra ønsker vi jer en rigtig skøn sommertid.

    SvarSlet
  5. Dejligt livsbekræftende indlæg. Foråret er klart min yndlings sæson. Der er intet der slår lyset og farverne på denne årstid, og alle de nye liv der kommer.
    Dine billeder er bare så skønne.

    Rigtig god ny uge
    Knus Lone

    SvarSlet
  6. Åhhh ja det er et dejligt indlæg fyldt af liv og glæde og forventninger <3
    Tusinde tak for sidst, hvor var det dejligt at se og hilse/snakke med dig i Thisted i lørdags:-)))) også lo jeg noget af mig selv på vej hjem i bilen, for snakkede til din mand som om jeg havde set ham før, hi hi, det har jeg jo også på tv;-) (PS også lige nu, i skrivende stund, går det op for mig at jeg jo har hilst på ham irl, hos Claus Dalby, det var jo også der jeg mødte dig første gang:-))))
    Ha en skøn dag
    Knus Anette

    SvarSlet
  7. Skønt indlæg fyldt med glæde over det der sker lige nu og der hvor vi alle er lige nu, i foråret med den dejlige, lange havesæson og LYSET foran os.

    Skønt :)

    SvarSlet
  8. Tak i lige måde, søde Anette ��
    De små misser ligner vores ����
    Men det er ikke dem, vel?
    Har du kun én kattemor nu?
    Knus Annalise

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det er ikke jeres misser, selv om de ligner.
      Vi har 2 hunkatte nu, men kun den ene er gravid :-)

      Slet