Bed & Breakfast

torsdag den 9. marts 2017

Havearbejde og en dejlig fødselsdagsgave.

 Forårsarbejdet i haven skrider fremad. Der klippes ned, rives af og ryddes op. Et dejligt arbejde hvor jeg kan se hvor langt jeg kommer. Pumpen i den hvide have er renset og vandet skiftet, så nu er der igen en rislende lyd af vand.


Det meste gran og vintergrønt er ved at være kørt ud af haven, og græsset er revet af for grene og blade, i den første del af haven. 


Det er en stor fornøjelse at arbejde i haven og jeg nyder især fuglenes sang og forårsløgene, der flere steder danner tæpper i skovbunden.

Her er det dorthealiljerne.


Vintergækkerne.


Krokussene er også kommet godt op, i formiddags var vejret meget flot her, solen skinnede, det var mildt og forårsblomsterne åbnede sig. Fuglene sang og det var ren idyl. Så skiftede vejret i eftermiddags og vi fik en ordentlig gang regn igen.


 I går havde jeg fødselsdag, og gaven fra John var en buet overligger til de 2 søjler som adskiller den parklignede del af haven fra haven tættest på huset. Der er for flere år siden plantet 2 hjemmelavede new down roser ved søjlerne, og de er nu så store at de næsten når sammen, nu de blev bundet fast til det nye stativ. Drømmen er en blomstrende lyserød rosenbue. Den drøm ser ud til at gå i opfyldelse :-) 


John har selv lavet buen, og jeg synes den har en perfekt runding. Stativet bliver sikkert helt gemt om sommeren af grønne blade og lyserøde roser.


Jeg havde en dejlig fødselsdag, blev vækket med fødselsdagssang, blomster og gaver. Gæster til formiddagskaffe. Havearbejde om eftermiddagen, og til et spændende foredrag om aftenen. Jeg fik rigtig mange fødselsdagshilsner, både på Face Book, sms og telefon. Jeg tror aldrig jeg bliver for gammel til at nyde min fødselsdag :-)
Min søster havde også fødselsdag, hende som jeg fik i fødselsdagsgave den dag jeg blev 8 år, det kan du læse om HER

5 kommentarer:

  1. Hvor bliver det yndigt med rosenbuen! Og nok allerede til sommer når nu roserne står der i forvejen :-) Sikke en skøn gave! - Selv om den ikke kommer helt op på siden af gaven du fik da du blev 8 ;-)
    Kh Nana

    SvarSlet
  2. Tillykke med fødselsdagen og gaven, det bliver smukt når roserne blomstrer:-)
    Forårsarbejde som du har gang i er virkelig en lise for sjælen, det bliver så fint efterhånden som du kommer fremad.

    SvarSlet
  3. Igen stort tillykke med dagen igår. Skønt at læse den var helt perfekt.
    Sikke en smuk gave du fik af John. Det kommer til at se fantastisk ud.
    Jeg elsker også New Down rosen. Men tror desværre min er ved at gå ud!

    Knus og skøn dag
    Charlotte

    SvarSlet
  4. Åhhh så hyggeligt med søstre fødselsdage. Det er ikke så tit man hører om det. Det bliver da fantastisk flot med alle de lyserøde new Dawn roser. Så skal der vises billeder.... uhhh jeg glæder mig. Måske skal jeg udsætte forårsturen til lidt senere, så jeg kan se det live ;0)
    Dejligt du havde sådan en god dag. Her er der 8+ grader og strålende sol. Fuldstændig vidunderligt forår.

    Ønsker dig en herlig dag
    Knus Lone

    SvarSlet
  5. Hej Anette.
    Ja, det er super dejligt vi nu kan komme ud og ikke bare kigge, men gå i krig med alle forårets projekter.
    Sikke mange, tætte tæpper med forårsløg. Det håber jeg også jeg får i min have med tiden. Jeg deler mine løg hvert år, så det bliver heldigvis mere og mere. Oprindeligt var her kun græs, men et sted, myldrede det frem med forårsløg, så der sørgede jeg selvfølgelig for, at der blev bed, da jeg planlage min have.
    Skøn rosenbue John har kreeret. Det må være dejligt, at have sådan en handy mand. Det bliver kanon godt, når New Dawn bliver tæt hen over buen. Jeg er for øvrigt helt enig, den buer perfekt til det sted. Flot lavet.
    Sidst men ikke mindst, vil jeg selvfølgelig ønske tillykke med både din og din søsters fødselsdag. Sikke et rørende indlæg du lavede i 2014.
    Knus
    Malene

    SvarSlet