Overnatning / Glamping

mandag den 16. februar 2015

Februar, året største fødsesdagsmåned hos os.

Februar er den måned, hvor vi har flest fødselsdage i vores familie. Det starter med min far, min mand, vores ældste datter, barnebarn og svigersøn. 

Min mands fødselsdag fejrede vi på Borbjerg Mølle Kro med et stort og lækkert ta selv kaffebord. Alt var hjemmelavet.
Der er stort ta selv kaffebord på kroen hver søndag.

Borbjerg Mølle Kro ligger i den smukkeste natur, og er virkelig en perle i det jydske.






Flotte opstillinger rundt omkring.


Kælderen under møllekroen er noget ganske særligt, man føler sig helt tilbage i tiden og øjene går på opdagelse. Meget charmerende og hyggelig stemning.



Vinkælder er der også, hvor man kan få et smuking ind til gennem et vindue.


Traditionen tro hejses flaget altid, når vi har fødselsdag.
Hvor var det dejligt for en gangs skyld ikke at skulle stå i køkkenet, men bare nyde :-)


Har du lyst kan du se meget mere om Borbjerg Mølle Kro HER

Borbjerg Mølle Kro er også at finde på Face Book HER

Et lille udpluk af det lækre kaffebord.

søndag den 15. februar 2015

Skurvogns opdate, fødselsdag og frø.

Det nye skurvognsprojekt har fået bygget skelet sider på i dag, med skråstivere og det hele. Næste weekend skal tagkonstruktionen laves, der skal plader på indvendigt, vindue sættes i og terrassebrædderne lægges på. Nu må vi se hvor langt vi når :-) 


Merle er blevet 2 år i dag og blev fejret både i aftes og i dag. 


Merles mor havde pyntet den fineste lagkage med Hello Kitty som er en af Merles yndlingsfigurer.


Jeg har fået de frø jeg bestilte hos Frøbutikken. En fin pakke med de dejligste motiver på frøposerne.


Jeg har bla. bestil flere forskellige ærteblomster i fantastiske farver, gulerodsblomst og kongeskærm, uh hvor jeg glæder mig til at plukke de fineste buketter.


lørdag den 14. februar 2015

Nyt projekt, skurvogn.

I denne weekend er min mand og jeg gået i gang med at bygge en ny skurvogn til højstjærter. Den skal stå ved siden af den store voiliere, så duerne kan flyve ind om aftenen og vi kan lukke for dem, så de kan være i fred for vilde dyr.
Den bliver 2,4m bred og 5,2m lang. Duerne skal dog ikke have det hele, for der skal være overdækket på den første 1.5m, så der opstår en overdækket terrasse. På den overdækkede terrasse skal stå en gyngestol, så jeg kan sidde der og kigge på mine duer i alt slag vejr :-) Den kommer nemlig til at stå, så jeg både kan se højstjærterne i voilieren og de hvide tumlinge i det hvide dueslag, samt udsigt over den hvide have. Kan allerede se for mig hvor godt det bliver :-)

Vi starter med bunden. I går lavede vi skelettet og satte den nederste bund på. Den har fået træbeskyttelse, herligheden skal jo helst holde i rigtig mange år. Så blev skelette vendt om og der kom 150mm flamingo i, de små venner skal jo nødigt fryse om fødderne.



Plader ovenpå, som danner det færdige gulv i skurvognen. Bjælkerne der stritter ud, er der hvor der skal være terrasse, så der skal lægges terrassebrædder på.

Lige nu ligner det lidt en tømmerflåde :-)


Nu skal vi igang med at bygge opad :-) Vi står inde i maskinhuset, så kan vi bygge på den uanset hvordan vejret arter sig. Så flytter vi den, når den er færdig.

fredag den 13. februar 2015

Gang i havearbejdet.

Jeg er nu i fuld gang med at klippe ned og rive af, i både bede og græsplæner. Jeg river den ene store bunke sammen, efter den anden, og når jeg vender ryggen til, er der nogen der spreder dem igen. Så nu er taktikken at komme det i trillebøren straks, og så tømme den, ikke flere bunker. Synderne er de nysgerige og frække høns.



Læbæltet rundt om legepladsen, får den helt store omgang i år. Sidste sommer fik vi nemlig beskåret og de store popler blev stammet lidt op. Det har givet lidt mere udsyn til bundet af hegnet, og det trængte til en ordentlig oprydning. Det er jeg i gang med nu, hold da op hvor er der mange blade og grene, når de skal køres væk i trillebøren og det er mange år siden det sidst er gjort. Jeg plejer kun at håndluge lidt inde fra legepladsen af. Men jeg kunne se at det tykke lag blade efterhånden fik mange af forårsløgene til at opgive, så derfor vil jeg have ryddet godt op.


Her nogle af de løg der har klaret sig bedst. Erantisene er flittige til at så sig selv, men det kan de ikke hvis der er et alt for tykt lag blade, har jeg opdaget.



Sidste sommer fik vi sået græs bag ved læhegnet, efter der var blevet beskåret, det giver mere plads, så der nu kan parkere flere biler.
Der er ialt 20 store popler på række, de giver godt med læ. For enden af legepladsen er der også popler og bagved dem har vi for nogle år siden plantet grantræer.


Jeg har fundet årets førte dorthealilje i blomst. Så går tankerne altid til min farmor, som jeg fik dem af.



torsdag den 12. februar 2015

Irrede kobber perlehyacinter.

Perlehyacinter er lig med forår, også selv om de har fået kobber og er  irrede. Jeg har fundet mine frem, og de ligger nu og pynter i et fad med lidt af hvert. 



Jeg er meget glad for planter der har fået kobberbehandlingen, der er ikke 2 der er ens, hvilket gør dem unikke.


Perlehyacinterne er fra ARTbyKobber


Den ægte vare, har du lyst kan du et indlægget om perlehyacinter brugt i haven HER

onsdag den 11. februar 2015

Så landede ænderne.

Jeg har fået de smukkeste ænder til min have. 


En liggende Fru And


Og en stående Hr And.


De er kommet flyvende helt fra Fyn :-)


De var lige lidt på rundtur, i deres nye omgivelser og blev budt velkommen af både høns og gæs. 


De fandt sig hurtigt til rette på låget af sandkassen, hvor der lige var en rede. Når haven bliver grøn og frodig, er der mange steder de vil se helt vidunderlige ud, så skal de rigtigt på opdagelse.


De er lavet af Dorthe Arnsfeldt. Hun har firmaet Art Arnsfeldt. Dorthe laver ænder, gæs og anden smuk og holdbar pynt til haven, af galvaniseret kyllingetråd.

  
Dette billede er taget af Dorthe Arnsfeldt under arbejdet med at lave ænderne til Fru Pedersens have, et stort arbejde, det tager ca. 10 arbejdstimer pr and, og det giver rifter på fingre og hænder. Men Dorthe er vild med at lave de smukke figurer.


Dorthe laver figurene på bestilling.


tirsdag den 10. februar 2015

Kyllinger på eventyr.

Jeg har drømt om at lave nogle påskebilleder med påskekyllinger på. Nu har vi jo selv 2 stk.  8 dage gamle kyllinger, så de måtte være fotomodeller til mit lille projekt. Jeg havde lagt hø i en lille metalkurv, som kyllingerne skulle sidde i og se nuttede ud. Der kunne jeg så godt tro om igen, mere ustyrlige fotomodeller, skal man lede længe efter :-)


Det lykkedes at få taget 1 billede med en kylling i kurven, den anden var stukket af.


Det var den anden kylling heller ikke sen til, ud på opdagelse.


Store verden.


Hvad er det her for noget.


En form for siddepind, måske.


Slut på dagens eventyr. Tilbage i transportburret, så de kunne komme tilbage til deres mor i hønsehuset.


Du kan se HER hvordan de så ud 1 dag gamle.

Slet ikke til at stå for :-)



mandag den 9. februar 2015

Perlehyacinter, lysekrone og en gammel trækvogn.

I et hjørne i udestuen har jeg sat blå perlehyacinter i små potter på række, i en lille trappereol. Da jeg var ude at købe julegaver, fandt jeg lysekronen til levende lys, der hvor jeg købte en brugt trækvogn til Merle. Lysekronen er næsten magen til en jeg har i forvejen, men der er bare nogle ting man ikke kan få for mange af :-) I udestuen blæser det aldrig, så der har jeg stor glæde af at tænde levende lys.
Ting der ellers er tiltænkt indebrug, gør sig ofte godt i haven- drivhuse-udestuer og lysthuse. De bidrager med sjæl og charme til planterne.



Trækvognen til Merle blev slebet og malet, og blev så fin som ny.

Billedet er fra juleaften, hvor trækvognen straks blev prøvet af.



søndag den 8. februar 2015

Fra skrot til slot hønsehus.

Da jeg havde fået denne gamle, forfaldne og slidte skurvogn i fødselsdagsgave, forvandlede vi den , til et romantisk hønsehus. 


Skurvognen havde i mange år været brugt som dueslag. Den trængte til renovering.



Da inventaret var fjernet, kunne man rigtigt se hvor slidt den var.


Vægbeklædningen blev taget ned. 


Nye plader kom op. Loftet blev vasket.


Væggene og det nye gulv blev malet.


Lem til hønsegården, så vi kan lukke om natten.


Foder i musesikre tønder, i det lille forrum.


Skurvognen blev malet sort udvendigt, med hvide vinduer og dør.


En stor hønsegård blev lavet.


Der blev også lavet en hyggekrog ved hønsehuset.


Så flyttede hønsene ind.


Vældig godt tilpas med de nye omgivelser.


Hønsehuset fik sit eget skilt.
Du kan se HER hvordan jeg laver skilte.



Livet leves i hønsegården og det romantiske hønsehus. Hønsene kvitterer med friske æg.


Til jul var der julestemning i hønsehuset.



Hjul og stige er blevet fjernet, og skurvognen står nu på 6 punkt fundamenter.


Forskellen er til at få øje på.


Har du lyst at se hvordan vi har bygget en skurvogn til mennesker, helt fra bunden, så se HER