Overnatning / Glamping

onsdag den 21. september 2016

Solsikker sensommer.

Har man sået solsikker, er man sikker på solskin i sensommeren. Selv på overskyede dage, lyser de op og spreder smil og glæde. Jeg har fire rækker i køkkenhaven, med to forskellige slags solsikker. Den fyldte solsikke hedder miljøsolsikker og er fra en stor pose til grøngødning. De almindelige kommer fra den store sæk med fuglenes solsikkefrø.


Det er herligt at løbe igennem rækkerne af solsikker.


Fyldt solsikke.


Der er blevet til utallige buketter.



Skærmblomsterne i buketten er blomsterstanden fra fennikel.


I år er solsikkerne blevet stående pænt op, da jeg i rette tid fik sat pæle i jorden, med snore imellem. Sidste sommer væltede rigtig mange af dem i blæsten.




Nu er det ved at være sidst på sæsonen med solsikkerne, men så er der mange smukke hoveder med frø, der gør sig godt som pynt i haven, lige indtil fuglene får sig et festmåltid.

7 kommentarer:

  1. Ih, Anette, hvor er de skønne! Jeg smelter helt ved synet. Vi nåede ikke solsikker i år, men næste år vil jeg have en række - nej, to rækker - og jeg skal huske at de skal "hegnes inde", så de ikke vælter. Tak for det vidunderlige syn :-)

    SvarSlet
  2. Et imponerende syn! Er især vild med billedet af de to små der render gennem rækken:-)))
    Her fråses også i solsikker:-)
    Ha en god dag Anette!

    SvarSlet
  3. Kære Anette.Sikke da et vidunderligt syn med de stor solsikke.Og pigerne nyder da rigtig at lege inde mellem rækkerne.
    De lyser så godt op i din have..........har desværre ikke plads til så store planter.
    Dejlig dag Knus Jette

    SvarSlet
  4. Hold da op et imponerende syn de alle de smukke solsikker. De lyser så flot op, med deres kæmpe hoveder. Og du er jo helt fantastisk til at arrangere en skøn buket.
    Rigtig rigtig dejlig dag til dig 🌻

    Knus Lone

    SvarSlet
  5. Oh, what the most beautiful sunflowers you have in there!
    Have a wonderful week!

    SvarSlet
  6. Hold da op flotte solsikker! Jeg fik lovet ungerne to meter høje solsikker, men ak: T&M må have lavet en fejl, da de fyldte frøposen, for solsikkerne er lavere end min toårige. Stor skuffelse!

    SvarSlet
  7. Kære Anette. Herlige sensommerdage med solsikker. Jeg nåede ikke at så dem i foråret, hvor vi havde alt for mange fester, der skulle holdes og planlægges. Det større er fornøjelsen ved at kigge på dine solsikker. Mon ikke nogen af dem også har være med og blive dyppet i kobber :-) Kærligst Merete

    SvarSlet