Overnatning / Glamping

tirsdag den 30. maj 2017

Lupiner i massevis.

Nederst i haven ligger lupinbedet, det er 23 år gammelt, og der er stadig en fin variation i farverne.


Lupinbladene er så smukke med vandperler på.


Blomsterne er fine i både knop og udsprungne.


Lupiner er billig blomsterglæde, de selvsår sig flittigt, hvis ikke man klipper de afblomstrede skud af.



Er man flittig til af klippe afblomstrede skud af, kan blomstringen fortsætte langt hen på sommeren.


Der er så mange i lupinbedet, men tror i jeg nænner at plukke dem, næ nej, de er så fine der, så derfor har jeg også nogle i snittehaven. At have en snittehave, hvor alt må plukkes er rigtig dejligt og en god ting, hvis man som jeg både har plads og ikke nænner at plukke i havens bede. Lupiner holder fint i buketter.

5 kommentarer:

  1. Flotte lupiner du viser, i dejlige farver der matcher hinanden. Imponerende alder på bedet!
    Kh. Ingeborg

    SvarSlet
  2. Jeg er helt vild med lupiner og dine er da så flotte. Dejlige billeder.

    Knus Lone

    SvarSlet
  3. Kære Anette. Det er dog det smukkeste bed med lupiner du har. Jeg kender alt for godt det der med at tænke det går jo nok, jeg plukker lidt ind, men når det kommer til stykket så nænner man det ikke...I år har jeg også lavet et plukkebed i urtehaven af samme grund. De bedste hilsner herfra det sydligere. Kærligst Merete

    SvarSlet
  4. Hvor er det et flot farvespil, og imponerende at de fortsætter med at have forskellige farver efter så mange år.
    VH Nina

    SvarSlet
  5. Dit lupinbed er SÅ smukt! Nu har jeg jo lige set det, og jeg ved hvad jeg taler om :-)
    Jeg ønsker mig i øvrigt også et snittebed, men vi har lovet hinanden ikke at plante eller så mere før tidligst til efteråret, for vi vander og vander og vander ...

    SvarSlet