Jeg har været til blogger-event på Egeskov slot, en dejlig og rigtig hyggelig dag. Det var Haveselskabet der havde inviteret bloggere og andre fra blomsterverdenen. De ville gerne fortælle om årets helt store havefest, nemlig Cph Garden 2017, en hyldest til haveglæden.
Jeg havde på fornemmelsen at det bliver stort og meget spændende, og det skal jeg lige love for at det gør. Der bliver alt hvad havehjertet begærer. Showhaver lavet af forskellige kendte og mindre kendte haveartikter, vi så skitser af alle haverne. Dem glæder jeg mig til at se i virkeligheden.
Der bliver også udstillingshaver, hvor de ting der er brugt i haven kan købes, et bredt udvalg af spændende drivhuse, havegrej og planter.
Der bliver foredrag og arbejdende stande, og meget, meget mere.
Jeg skal helt sikkert over og se og opleve det hele d. 21 juni.
Du kan se hele programmet for Cph Garden HER
Eventen foregik på Egeskov Slot, i cafeen. Vi blev forkælet med spændende indlæg, mad og drikke og sluttede af med rundvisning af gartneren.
Adam Engel fortalte om sin pasion for urter, blomster og bær plukket i den danske natur. Noget vi alle kan gøre ganske gratis til glæde for vores smagsløg og sundhed. Det giver god mening af bruge det vi har i naturen, frem for at importere specialiteter.
Adam har skrevet bogen Vild saft, som er udkommet for nylig. Jeg havde bogen i forvejen og har udset mig en opskrift på mælkebøttesaft, som jeg skal prøve at lave. Vi er vilde med smagen af min mælkebøttesirup, så mon ikke også vi vil elske mælkebøttesaften.
Vi fik smagsprøver fra bogen, mums de var gode. Der er helt sikkert flere opskriften jeg skal afprøve. Herunder saft med smag af rødgrød med fløde.
Slotsgartneren på Egeskov viste rundt og fortalte om parken. En smuk park og en meget engageret gartner der elsker sit job. Han var en fantastisk fortæller med et glimt i øjet.
Smukke anlæg.
Tusindvis af lækre knitrende tulipaner. Når tulipanerne afblomstrer holder de en dag, hvor gæsterne i parken må grave alle tulipanløgene op og tage med hjem og plante. Det tager 10 minutter så er alle bedene tømte, et stort tilløbsstykke, der sparer gartnerne for meget arbejde.
Bøgehækkene i parken er 287 år gamle og meget smukke med knudrede stammer.
Der er også drivhuse i parken, hvor gartnerne laver de fleste af de planter der bruges i parken, plus en del til salg.
De fineste duftpelargonier.
En dejlig dag med masser af indtryk, inspiration og samvær med havebloggere og blomsterelskere.
Hej Anette
SvarSletMå have været spændende at være med til - og dejligt for dig at det var så tidligt på "sommeren" at du kunne slippe af sted fra din egen have;-)
Samtidig er det skønt at der i den grad samarbejdes mellem græsrødderne og de "etablerede".
Go' dag i haven
Hvor må det have været spændende (bare det var mig 😀😀😀)
SvarSletDejligt at møde dig Anette og sikke et flot arrangement på Egeskov Slot. Blogger verden er vidunderlig at bevæge sig i og Cph garden bliver enestående . Glæder mig som et lille barn.
SvarSletKærlig hilsen Grethe
Låter som en spännande trädgårdsdag får fundera på ett besök, Göteborg - Köpenhamn är lätt resa. Men så blir jag nyfiken på sirapen men vet inte vad växten heter på svenska. Har du ett latinskt namnpå Mölkebötten?
SvarSletHa det gott! Carina
Mælkebøtten vokser vildt . Det latinske navn er Taraxacum officinale. Mon ikke også i har den i Sverige :-)
SletHej Anette. Tak for sidst og for en dejlig dag. Det er et rigtigt fint indlæg, du har lavet:) Rigtig god storbededagsferie.
SvarSletDet er sjovt at se hvor forskellige billeder I hver især viser fra eventen. Det er dejligt at høre at du skal herover, for jeg tror også at det bliver et spændende arrangement!
SvarSletJeg har set skitser af showhaverne i bladet Haven:-)
Tak for nogle gode timer på Egeskov Slot. Jeg er sikker på at CPH garden bliver inspirerende for os alle. Mon ikke vi ses til uddelingen af blogger adward?
SvarSletHilsen fra Aalborg - Maria