Nu er alle højbede sået til, samt resten af køkkenhaven. Mange af frøene spirede og kom op på under 1 uge, dejligt. Et af højbedene har jeg plantet til med blåbær, de skal have surbundsjord, og det var nemt at klare i et begrænset område.
Salaten i det lille drivhus er spiseklar, og vi spiser dagligt af de lækre sprøde hoveder.
Der er sået solsikker mellem stolperne.
Rød og grøn grønkål, er der sået ærter, forskellige bønner, gulerødder, 3 slags rødbeder, flere slags kål, flere slags salat, squash, fennikel, og rigtig mange forskellige sorter græskar. Der er plantet forspirede knoldselleri, porrer og salat ud. Der er sat 3 slags løg. Samt masser af sommerblomster til snit. Er sikker på det kun kan blive godt.
Den brede grønne bremme er selvsåede morgenfruer fra sidste sæson. Der har jeg bare håndluget imellem planterne. Så der går nok ikke længe inden der kan plukkes buketter af morgenfruer, De grønne tuer ved siden af er georginerne der er på vej op. De kommer fint, dog er alle sorter ikke lige hurtige, men ved af erfaring af de nok skal komme og blive enormt store og give blomster til alle de buketter jeg orker at plukke.
I baggrunden er det den nye række med bærbuske, en række roser til snit, som blev plantet sidste år, en række jordbær, floks til snit og efterårshindbær.
Allerbagerst ude i kornmarken har jeg fået et stykke til græskarkarrene, John mente at det ville være godt at dyrke dem et nyt sted, da de nu i nogle år har stået i samme jord. Der blev også plads til en række ærteblomster, så hegnet blev flyttet.
Du kan se HER hvordan der så ud sidste år i starten af august, der er meget at glæde sig til.
Ja, der er meget at glæde sig til. Det er så skønt at have en køkkenhave :-) Min er ikke så tjekket som din, men jeg arbejder på det ;-) Det er altså smart med det lille salatdrivhus. Det er ligeså overskueligt som et højbed - bare varmere.
SvarSletDet ser vel nok dejligt ud. Træflis mellem bedene vil vi også have. Desværre kender vi ingen med en flismaskine, for vi har da ellers ved nok til en ret stor portion, hvis vi tynder lidt ud på skrænten... Jeg har ikke haft held med fennikel i år - de er ikke spiret. Men mon ikke, jeg kan købe en bakke med nogle stykker?
SvarSletVi glæder os til at komme og se det hele!
Kærlig hilsen, Karen
Du er godtnok energisk kære Anette
SvarSletDet er virkelig flot. Jeg har også salat i et lille drivhus, eller mistbænk i år. Jeg har valgt ruccola for jeg elsker den pebrede smag
Glæder mig til at se det hele snart
Knus Lone
Hej Anette. Det er godt nok imponerende. Hvor har du været igang! Sikke mange grøntsager I får, det lyder utrolig godt. Det ser så velplejet og ordentligt ud. Man kan godt se, at der ligger noget arbejde bag for få det til at fremstå så ordentligt og systematisk. Jeg er helt vild med det!
SvarSletHej Anette.... hvor ser det fint og hyggeligt ud det hele :-)
SvarSletUndskyld jeg ikke har været særlig besøgende på bloggen, men for første gang i vores haveliv holder vi jo ÅBEN HAVE i morgen Kr.Himmelfartsdag, som du jo har bemærket, så der er jo lige lidt ekstra der skal nusses om og gøres.
Glæder os meget og håber der er nogen der lægger vejen forbi hende "HELLE AAGAARD, SYDFYN
Knus og god havedag