Overnatning / Glamping

lørdag den 27. maj 2017

Havefest, rødternede duge og liljekonvaller.

I går holdt vi havefest her i haven. Jeg havde inviteret vores havevenner til fest med kaffebord, havesnak og aftensmad. Som det oftest går for mig når jeg har gæster, glemmer jeg at tage billeder.


Rødternede duge, liljekonvaller og margeritter. Bordene er fra i dag, hvor der var ryddet op, de overskydende stole og ekstrabordet sat på plads. De rødternede duge har været med til rigtig mange sommerfester. Jeg har fået dem af min moster, da hun flyttede i lejlighed. Hun holdt hver eneste sommmer sommerfest med de rødternede duge på bordene.


Liljekonvallerne havde jeg plukket henne i vores lille skov, der vokser de i store tæpper.

En rigtig fin skovbund.


Jeg tror ikke i bliver snydt for billeder fra havefesten, for gæsterne tog mange billeder, og jeg skal nok linke til dem. 

Det var en helt fantastisk dejlig og hyggelig dag. En dag jeg kan leve længe på. At mødes med sine havevenner, snakke og hygge er både godt for sjælen og inspirationen. Det var ikke kun kvindelige havevenner, de havde også deres mænd med, og jeg skal love for at snakken gik, dels kendte de fleste hinanden i forvejen, og mange emner blev diskuteret. Haven blev vist frem, og siddepladserne afprøvet, vejret viste sig fra sin gode side om eftermiddagen. Under aftensmaden kom der havgus, så det blev lidt køligere, heldigvis har vi mange tæpper, så hyggen blev bevaret. 

Tak til jer der tog turen til det vestjyske, og gjorde havefesten til en rigtig dejlig dag.

PS.  Opskriften på rababertærten, som jeg havde bagt til kaffen, findes HER


Har du lyst at se hvad de gæster der har skrevet om besøget har set og oplevet, kan du se det herunder.

Nana fra Mit Landliv se det HER og HER

Charlotte fra Hos Villa Fryd se det  HER

Karen fra Dalsgaard i Skivholme se det HER og HER

Lone fra Frk Hall se det HER

Merete fra Aavangs have se det HER

Anette fra Anettes Flora se det HER

11 kommentarer:

  1. Det er os der takker, søde Anette! Tusind tak for i går! Vi nød simpelt hen dagen, det gode selskab og haven så meget. (Jeg har sendt dig en mail - og jeg er ved at skrive et blogindlæg :-)).
    Tusind tak for en vidunderlig dag!
    Knus fra Nana

    SvarSlet
  2. Kæreste Anette
    Det var en helt igennem dejlig og inspirerende dag. Og Johns og din gæstfrihed er helt utrolig. Vi hyggede os, spiste en masse ;0) og tog en dynge billeder af jeres vidunderlige have. Det eneste minus er at jeg ikke fik den bette missekat mæ hjææm 😜

    Tak endnu engang og rigtig god weekend
    Knus John og Lone

    SvarSlet
  3. Åh hvor lyder det alt sammen superdejligt! Jeg tænkte på jer flere gange i løbet af dagen, men det er som bekendt ikke nemt at være to steder! Og det var også rigtig godt, hvor jeg var! Jeg glæder mig til at læse om havefesten hos bloggerne rundt omkring og drømme om et besøg i din have en anden gang!

    SvarSlet
  4. Kære Anette. Tak for en skøn fri eftermiddag og aften, det sker ikke så tit, at vi 2 gamle drager af sted i vores tosomhed mod skønhed, selskab af gode mennesker og masser af snak. Beriget og glade kørte vi hjemad,og trods det sene tidspunkt, var det ikke svært. Vi takker for en dejlig dag, der som du skriver, giver så meget energi og overskud i lang tid, at jeg nødigt vil undvære. Haven overrasker hver gang på smukkeste vis, ord kan ikke beskrive den ro, der falder over sjælen, når jeg træder ind i din have, men det er livgivende og holder i lang tid. Selskabet er jo mindst lige så herlige og hyggeligt, tusinde tak siger vi herfra:-) Kærlige hilsner Merete og Jens

    SvarSlet
  5. Tusind tak for en helt fantastisk dag og aften.
    Nej hvor scenen bare er sat når man kommer til jeres have og hjem.
    Det hele er et overflødighedshorn.
    Man kan jo gå i timer og ja blive helt væk ...........

    Tusind tak for jeg måtte komme og nyde endnu en havefest hos dig og John.

    Knus og smuk søndag
    Charlotte

    SvarSlet
  6. Hej Anette
    Et lille pip herfra det midtfynske.
    Ja jeg ærgrer mig både rød, gul og blå over vi ikke kunne være med, det ville have været en super dejligt at gense jer,jeres smukke paradis og alle disse dejlige mennesker igen. Men jørgens arbejde kom desværre i vejen.
    Ellers håber jeg du er kommet godt igang med dine åbne haveweekender og I ellers har det godt derover......
    Rigtig god søndag til jer begge og jer som jeg kender som har været på besøg.
    Knus Pia

    SvarSlet
  7. Det ser virkelig dejligt ud - jeg glæder mig til også at læse de forskellige beretninger fra din havefest.

    SvarSlet
  8. Kære Anette og John
    1000 1000 tak for jeres gæstfrihed, og dejlig mad, og for en helt igennem vidunderlig dag i jeres FANTASTISKE og SMUKKE paradis. Som emmer af ro og velvære helt ind i de inderste lag. Sikke en dag, med ene skønne mennesker, en her følte sig som in heaven.
    Af hjerte tak for at være en del af det, for at få opleve, jeg smilede med mig selv på turen hjemad :-)))
    Masser af kærlige hilsner og knus fra Anette
    PS glæder mig til at vise billeder af din have på bloggen

    SvarSlet
  9. Hej,
    Hvor er der altså hyggeligt hos dig, ærgerligt du bor så langt væk
    God søndag
    Annette

    SvarSlet
  10. Hej Anette. Hvor var det godt, at I havde en god dag. Jeg kom hjem fra Sjælland i går og må sige, at jeg sendte jer mange tanker i fredags. Jeg har læst med hos de andre og det lyder som en rigtig dejlig dag.

    SvarSlet
  11. Hvor er det dejligt at følge med i dit haveunivers - tak. Ditte K

    SvarSlet