Overnatning / Glamping

fredag den 24. februar 2017

Nu må det gerne snart ske.

Jeg glæder mig helt vildt til jeg igen kan høste grøntsager i højbedene. Friske, sprøde og hjemmeavlede vitaminbomber.

 Egentlig burde alle der har jord til rådighed, dyrke nogle af deres grøntsager selv, ligesom der var tradition for førhen. Det ville gavne både miljøet og sundheden. Sundheden både fysisk og mentalt. Fysisk fordi man får sig rørt og får frisk luft. Tankerne flyver og giver ro i sindet, samtidig med at jorden omkring planterne luges. Der er langt flere vitaminer i en helt frisk grøntsag, en nogle der har været transporteret og være undervejs i flere timer, eller dage. 

For mig er det en dårlig undskyldning, at man ikke har tid til at passe grøntsager. I de måneder hvor der kan høstes til både frokost og aftensmad i køkkenhaven, spares tid på indkøb :-) 


Vi har alle ansvaret for vores egen sundhed, men sandelig også for miljøet. Egen skral i egen have, sparer turen til genbrugspladsen. Egen skal i egen have giver gødning til planterne, hvilket sparer på indkøb og transport. 

Man skal måske være havetosset for at se de åbenlyse fordele ved hjemmedyrket grønt, for slet ikke at tale om glæden ved hjemmeavlet frugt. Men jeg indrømmer gerne at jeg er havetosset. Tosset med grøntsager, frugt, blomster og alt det andet grønne der står på spring, så snart det bliver rigtig forår.


Blomster må der også til, og dem der kan spises, gør madglæden endnu større.


Billederne er fra sidste forår.

Ønsker jer alle en rigtig dejlig weekend.

7 kommentarer:

  1. Uhmmm sikke en vitaminbombe af et indlæg. Jeg elsker køkkenhaven, vi har stadig en smule porre og grønkål.
    Du prikkede lige ekstra til forventningens glæde:-)))
    Kærlig hilsen med ønsket om en god weekend
    Anette

    SvarSlet
  2. Du har så ganske ret Anette.
    Det er vitaminbomber på alle måder.
    Jeg får helt dårlig samvittighed for sidste år var jeg en las med dyrkning.
    Du gav mig lige sparket til at blive fornuftig igen.......
    Men må lige spørge dig, egen kompost. Er det alt køkken affald fra grønt du gemmer i en beholder og giver planterne til foråret.........

    Rigtig skøn weekend
    Knus

    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har en kompostspand i køkkenet med låg, som jeg samler sammen i. Tidligere havde jeg en kompostbeholder med kompostorm, den var rottesikret. Alt grønt køkkenaffald kan kommes deri, også kaffe og teposer.
      Nu får hønsene det meste og deres gødning bruges i haven. Det hønsene ikke får, kommer i den store bunke med haveaffald, som komposterer.

      Jeg var engang kompostkonsulent i vores kommune, fordi man i Lemvig kommune gjorde meget ud af at alle beholdt det grønne affald hjemme i haven.

      Slet
  3. Jeg kan kun nikke samstemmende:)

    SvarSlet
  4. Det er alså også en dejlig plads du har til dine grønsager,de højbeder må være et ønske hos mange. Jeg tror at fåråret kommer i den uge vi går ind i. jeg har planer om at så,så det har bare at holde stik. Her går vi også ind for at genbruge så meget som muligt. Gert har lige kørt nogle trillebørfulde savsmuld om i vores "skov" . Hygge herfra med ønsket om en god weekend.

    SvarSlet
  5. Din grönsaksdel var väldigt vacker och välstrukturerad. Inspirerande att se. Jag håller med i allt du skriver men jag tror också att utöver de positiva sakerna du skriver om så blir man mer ödmjuk inför naturen när man odlar grönt själv :)

    SvarSlet
  6. Det er da også en god plads du har til grøntsager,det ser flot ud,så al held og lykke med produktionen.En anden må så nøjes med det der er plads til i en villahave
    mange forårshilsener Brita

    SvarSlet