Overnatning / Glamping

søndag den 19. februar 2017

Fælles fødselsdag.

Vores 2 prinsesse børnebørn og deres forældre har alle fødselsdag i februar, så i fredags var vi til fælles fødselsdag. Gaverne fra os var lyseblå prinsessekjoler. Det var kun Merle der havde snakket om en lyseblå kjole, men Alma vil gerne det samme som sin storesøster. Kjolerne faldt i god smag og de kom straks på. Prinsessekronerne havde de i forvejen, sådan noget har rigtige prinsesser jo.

Frække og fulde af narrestreger er de begge to. Lige som vi allerbedst kan lide dem.


Alma med en gris og en kalv i hænderne, ikke helt prinsesseagtigt. Men måske hun skal være prinsessen i svinedrengen en dag :-)


Merle havde en ægte tryllestav med kryskalkugle, spændende hvad hun kan se i den.


Det lange bord i deres spisestue var fint dækket.


Merle fik 2 små ens tog til sin barnedåb, de er på bordet hver gang der fejres fødselsdag. Merle blev 4 år, og Alma bliver 2 år på torsdag.


Da kjolerne var taget af og håret i uorden ville Merle gerne have en frisure fra sin bog med prinsessefrisurer i. Bedstemoren kunne snart lave en fransk fletning.


Da Alma så den fine fletning, sagde hun, osse mig bedste og pegede på sit hår. Alma stod helt stille, imens bedstemoren flettede de små fine lokker, og de kunne lige nøjagtigt nå.


 Det var en dejlig og hyggelig aften, med lækker mad og fine kager.






4 kommentarer:

  1. Hor er de søde, sådan som rigtige prinsesser med kroner og med et glimt i øjet :o)

    SvarSlet
  2. Helle Aagaard, Sydfyn19. februar 2017 kl. 22.04

    Hvor er det en dejlig familie I har og de har nogle hyggelige bedster ��..Tillykke med de søde prinsesser ��������

    SvarSlet
  3. Først tillykke med og til de skønne prinsesser,samt deres forældre. Det er bare skønt at se de glade piger i deres fine kjoler og med nye fletninger.
    Din datter slægter dig på, hendes bordækning er flot,skønne blomster og hvide lys og så den smukke tog. Hygge herfra med ønsket om en dejlig dag.

    SvarSlet