I år hvor vejret har været mildt og lunt, har jeg sået alle mine græskar direkte i køkkenhaven. Jeg plejer ellers at forkultivere indendørs. De fleste af græskarrene er spiret og står så fint på række og geled. Græskarrene blev sået d. 26 maj, det er lige knap 3 uger siden. Planterne er fine og kompakte, ikke en eneste er blevet ranglet, ligesom det altid sker, når jeg forkultiverer. Så i år har det været en stor fordel at så direkte. Indtil videre tegner det til at blive en fin græskarhøst.
Køkkenhaven er nu luget for anden gang, det hele står fint og tydeligt i rækkerne.
De store planter i 3 række er solsikke, dem har jeg sået en lille skov af igen i år. Du kan se sidste års solsikkeskov HER
Køkkenhaven er ret stor, så der er meget jord at holde bar endnu, men når vi kommer længere hen er det ikke til at sætte en fod nogen steder for bare planter, og så bliver der mindre at luge. I baggrunden ses højbedene.
Jeg drømmer om en bugnende græskarhøst, som forrige sæson, hvor jeg kunne gå helt amok med at pynte haven op med græskar i sensommeren. Har du lyst kan du se græskar fra det år HER.
Hvor er det spændende:-)
SvarSletGlæder mig til at se dine græskar når de er klar til at blive høstet...
Synes også det er hyggeligt at dyrke græskar. I år har jeg vist 3 slags. Nogle er selvsåede og andre er for kultiverede og bor nu i kompostbunken fra sidste år.
SvarSletJeg har I år fået tilføjet Hokkaido så nu er der også nogle at spise. Næste år vil jeg også have pyntegræskar. Alle de planer :-)
Glæder mig til at se hvor store og flotte græskarrene bliver. Jeg kunne jo også lige tá et kig på sidste års indlæg.
SvarSletVi havde jordskokker sidste år, og de minder meget om solsikker. De bliver ihvertfald ligeså høje.
Rigtig god dag til dig 🌸
Knus Lone
Hej Anette.Spændende hvordan din græskarhøst bliver........dine planter er bestemt flotte.
SvarSletHar desværre ikke selv plads til dem.Men min køkkenhave bliver jo også dyrket i højbede.
God dag Knus Jette