Fredag formiddag blev jeg fristet til at tage en tur med hakkejern og rive i køkkenhaven. Solen skinnede fra en skyfri himmel og der var ikke en vind der rørte sig. Jeg tog mig selv i at tænke er det mon allerede forår. Jeg blev nød til at hænge jakken på en stolpe, for det var simpelthen for varmt at have den på. Ikke særligt fornuftigt med min forkølelse, men rigtig dejligt sådan at blive gennemvarm af solen og fysisk arbejde.
Alt det visne i køkkenhaven er fjernet, jorden er luget fri for ukrudt og ligger nu helt bar. Det er så vidt jeg husker aldrig tidligere sket i min køkkenhave, men nu er der ikke noget der kan smide frø i løbet af vinteren der.
Stolperne der har støttet solsikkerne, lader jeg stå, for jeg vil så solsikker der igen næste sommer.
De fleste af højbedene er tømt og jorden befriet for ukrudtsplanter.
I det lille drivhus, har jeg samlet alle mine små græskar i kasser og kurve. Jorden er dækket af grangrene. Alle de orange og gule farver lyser rigtig fint i det lille drivhus, og så holder de længere end hvis jeg havde ladet dem ligge under åben himmel. De er beskyttet mod den værste frost og kulde derinde.
Det lille stykke ved siden af drivhuset, hvor jeg har det ene georginbed er også tømt. Georginerne er gravet op og flyttet om til det større stykke med georginer på den anden side af hønsegården. Det er nemmere at have dem samlet i et stort stykke, når de skal vinterdækkes. Det er de blevet, så nu kan de sove deres skønhedssøvn hele vinteren.
Så nu har jeg et ledigt bed ved siden af drivhuset. Jeg har allerede i tankerne hvad der skal være der næste sæson.
De græsser jeg har haft i krukker i sensommerhavens stilleben er alle gravet ned i et af højbedene, så er det nemt at plante dem ud der kommer igen. Ved af erfaring at det er der ikke mange der gør. Nu kan de stå her hele vinteren og se smukke ud med rimfrost og sne.
I dag har det været bidende koldt, men fint solskin. Sjovt så forskelligt vejret er.
