I den store betonkage har jeg sat en pottefuld husløg i midten, så er der lidt grønt, som ikke behøver vand dagligt. Den store betonkage er støbt i en gammel springform.
Små betonkager støbt i siliconeforme.
Det lille møblement, der indbyder til en pause, hvor man kan sidde og nyde roen og stemningen i haven.
Vand og glas er billigt og effektfuldt.
Rosenhovederne er fra den nellikeblomstrende rose, pink grotendorst, de er meget søde, men mangler duft.
Roserne holder nogle dage, så skal de skiftes, det passer med at dugen rystes, og så ser det fint og indbydende ud igen.
Grunden til at jeg har lavet lige netop sådan en dekoration længst væk i haven er, at jeg ikke kommer så ofte med vandkanden der, som rundt om bygningerne.
Du kan se opskriften på betonkagerne HER

