Bed & Breakfast

mandag den 17. april 2017

Velkommen på terrassen med de 2 skurvogne..

Terrassen ved de 2 skurvogne er nu blevet møbleret. De 2 skurvogne blev sidste sommer brugt af Haveshoppen, men i år er det mig der skal bruge dem. Haveshoppen fortsætter som webshop, lige som den startede. Se Haveshoppen HER.

Gammel zinkskraldespand i hjørnet med pilegrene. Trellebordet med hylde under stod tidligere HER. Skraldespanden er fra B Green den har stået i maskinhuset, og så var der en der var begyndt at putte skrald i den, ikke lige det jeg havde tænkt den skulle bruges til :-) 


Gode ting og sager + forårsblomster på bordet, under en række zinkvandkander.



Potten med pletter i luften er ved at få nye blade, og bagved en græs der så småt er begyndt at skyde.


Fuglebur og en stor krukke med en pletter i luften som er mere opadvoksende, den er også ved at små bitte nye blade, så den bliver grøn igen.


For enden af trellebordet står en zinkbalje med lilla hornvioler.


Zinkvandkander på række, som jeg blev inspireret til at stille sådan i Tante Grøns nye bog Cottagehave


Som nogen måske kan se, er det, det ene madpakkebord jeg har brugt her + bænke, og det andet sæt er jeg også kommet til at bruge andetsteds, så vi skal have lavet 2 nye sæt, inden så længe. Du kan se trellehavemøbelsættene HER, hvor de plejer at stå.


Det var denne skurvogn som jeg for nogle uger siden fik malet indvendigt, det kan du se HER. Jeg er i gang med at indrette den, så det kommer der mere om, når jeg engang bliver færdig.

Små fine fuglekasser, hvor jeg har malet husnumre på. Fuglene skulle jo gerne kunne finde den rette bolig.


En samling zink med en syren og hornvioler.


 Reol på væggen, som er fyldt med zinkbeholdere, krydderurter og hornvioler.


Under reolen står en stor zinkbalje med en ordentlig rede lavet af kaprifoliegrene, der ligger 3 lokkeænder i reden.


Det var den første terrasse der blev helt færdig til denne sæson. Nu kan jeg fortsætte med de øvrige terrasser rundt omkring i haven. Et herligt arbejde, som jeg nyder meget.  

10 kommentarer:

  1. Det ser rigtig godt ud! Jeg er vild med trellemøblerne og zinken - mine yndlingsmaterialer. Det bliver spændende, hvad du skal bruge skurvognen til.

    SvarSlet
  2. Fantastisk smukt og så inspirerende

    SvarSlet
  3. Du har sørme sans for at indrette - hvor ser det godt ud, og hyggeligt:)

    SvarSlet
  4. Det hele er bare så smukt med smukt på og meget inspirerende.

    Rigtig dejlig dag
    Charlotte

    SvarSlet
  5. Hvor ser det godt ud, og hvor er der hyggeligt.
    Ha den dejligste dag
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  6. Det ser bare så hyggeligt ud :-)
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  7. Hej Anette. Det er simpelthen vildt flot. Hvor har du mange spændende ting, du kan bruge. Det ser godt ud at bruge zink på så mange forskellige måder. Jeg er ret pjattet med zink og synes man kan sætte alle mulige farver sammen med dem. Det er et spændende arbejde du har gang i med indretningen og meget inspirerende.

    SvarSlet
  8. Som altid fra din hånd - super skønne opstillinger. Hvor ser der dejligt ud :0)

    SvarSlet
  9. Kære Anette.
    Det er blevet en meget smukt indrettet terrasse. Det bliver skønt at sidde der om aftenen.
    En masse flot zink pynter altid.
    Jeg har sået sommerblomster, så nu må det gerne blive lunere.
    Mine pelargonier blomstrer overdådigt, så det bliver godt at få dem ud.
    Ønsker dig og John en dejlig weekend.
    Sender kærlige tanker fra os begge, Eliane

    SvarSlet