Overnatning / Glamping

fredag den 21. april 2017

Årets første havegæster var alle japanske.

I dag havde jeg besøg af årets første gruppe havegæster, som havde lavet en aftale allerede i efteråret om at komme og se haven.

Egentlig åbner haven først d. 6 maj, men med en aftale kan det næsten altid lade sig gøre at komme udenfor åbningstid. Dog ikke når jeg laver julehaven, samt i januar, februar, marts og første halvdel af april hvor jeg holder helt lukket, men ellers er der god mulighed for at besøge haven udenfor normal åbningstid. Åbningstider kan ses HER

Årets første havegæster var alle japanske. De var på tur i Danmark, og havde set både biogasanlæg, varmeværk, skoler og plejehjem, vindmøller og alt muligt andet, som er spændende at se, når man kommer til Danmark.

I dag startede deres dag så her i haven. Deres guide kunne tale dansk, så han oversatte velkomsten. Ellers kunne de fleste tale engelsk, så vi fik snakket om både anemoner og levende lys.

Vejret var overskyet, så jeg havde været rundt og tænde levende lys i skure og på terrasser, det luner altid lidt.


De japanske gæster var meget begejstrede, og jeg skal da lige love for at de fik taget mange billeder. John er hjemme i denne uge, for at lave forårsarbejde i marken, så maskinerne blev også fotograferet.


Besøget sluttede af med the og muffins. Kagerne var i dag pyntet med hornviolblomster. Japanerne drikker the som danskerne drikker kaffe, så kun en enkelt kande kaffe lavede jeg og 4 kander the, så lige omvendt af hvordan det plejer at være.


Nu er sæsonen så småt i gang, jeg har stadig en liste så lang over ting og småprojekter jeg gerne vil have ordnet inden d. 6 maj, hvor haven åbner officielt. Dejligt med den boblende kreativitet og virketrang. 

9 kommentarer:

  1. Ej hvor fantastisk med gæster helt fra Japan. Du oplever da en masse kære Anette. Jeg tror jeg ville få lampefeber/sceneskræk hvis jeg skulle give en velkomst til så mange på én gang.... Hihi men min have er der så heller ikke mange der gider se, så det gør ikke så meget 😜
    Jeg tager virkelig hatten af for det store arbejde du lægger i haven. Og du gør det så godt.
    Rigtig god aften

    Knus Lone

    SvarSlet
  2. Sjovt at tænke på at en flok japanere viser billeder fra jeres have :-) Og dejligt at haven sådan er blevet en seværdighed! God arbejdslyst med de sidste forberedelser - og god weekend!
    Kh Nana

    SvarSlet
  3. Det lyder som en fantastisk oplevelse. Jeg er sikker på de har nydt det. God weekend

    SvarSlet
  4. Hvor ser de søde ud dine gæster - og dine muffins.

    SvarSlet
  5. Hvor herligt med gæste så langvejs fra... og hvor skønt at de har lyst til at se sådan en rigtig go seværdighed. Den lille havfrue må vel være lidt slidt efterhånden og din smukke have må være noget ganske særligt for dem. Skøn weekend til dig.
    Knus Susan

    SvarSlet
  6. Herligt besøg-og det må være sjovt nu at være blevet en officiel seværdighed. Jeg kan altså godt forstå hvis du er stolt og glad:-)
    Ha en rigtig god weekend
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  7. Det lyder hyggeligt og må have været morsomt for dine gæster at se stilleben og levende lys som hygger allevegne :-)

    SvarSlet
  8. Hej Anette. Hvor er det sjovt og spændende, at du har haft besøg af japanske gæster. Nu er du jo helt international:). Det må være en oplevelse med så mange,der begejstret tager billeder af din have. Mon I bruger de latinske navne, når I snakker planter. Det har jeg lært at man skal hvis man besøger en have i udlandet:)
    Jeg håber, du får en fantastisk havesæson. Du forbereder dig i hvert fald helt fantastisk, så man er sikker på at få en oplevelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er det .
      Jeg bruger sjældent latinske navne, simpelthen fordi plantenavne ikke interesserer mig. Jeg går mere op i hvordan jeg kan bruge dem i haven, og om de kan trives herude vestpå. Hvordan jeg kan bruge planter til at skabe stemninger i haven og sætte farver sammen. Jeg bliver af og til spurgt hvorfor jeg ikke har navneskilte ved planterne, og det har jeg ikke, fordi det ikke interesserer mig, jeg synes det er grimt, og passer ikke ind i en romantisk have. Haven er min personlige legeplads og afspejler mig, og gæsterne kan nyde, og lade sig inspirere af den måde jeg laver have på. Skulle de forelske sig i en plante som jeg ikke hvad hedder på dansk, kan de tage et foto og bringe med i planteskolen, så kan de helt sikkert få hjælp der.
      Ja jeg tror også det bliver en fantastisk dejlig havesæson, jeg nyder mit liv som havekone :-)

      Slet