Bed & Breakfast

søndag den 2. april 2017

Kartoflerne sat og ærterne er kommet op.

I dag fik vi sat de første kartofler i et af højbedene, de fik en tunnel af plastik over bedet. Tunnellen er lavet at et buet stykke armeringsjern og armeret klar plastik.


Til min store glæde opdagede jeg at ærterne var kommet op, de blev sået for nogle uger siden. Ærter spirer ved 1 plusgrad.


I dag har været stille og rolig, hvilket var rigtig dejligt, ovenpå nogle travle dage. 
Ugen er gået med maling af et større projekt (det kommer der noget om senere), forberedelse og afholdelse af foredrag, min mors fødselsdag, overnattende gæster, klargøring af haven til betonkurser i går. 
Jeg havde 2 hold, et om formiddagen og et om eftermiddagen. Til det skulle haven være fin, så der var gjort lidt rent og pyntet lidt op i haven og på møddingspladsen, hvor kurserne blev afholdt i det dejligste forårsvejr med sol. Festlokalet havde også fået en overhaling med rengøring og lidt forårsstemning, der holdt vi pauser. John lavede kaffe/te og varme toast til os.
En indholdsrig uge med masser af dejlige mennesker og oplevelser.


Den næste uge byder også på flere spændende ting bla. en aften med iværksætterkvinderne, endnu et foredrag, blogger-event, bowlingtur, 2 betonkurser og en fødselsdag. 
Livet er herligt, det er forår og jeg føler mig fyldt med energi. Sådan er det hvert forår, når lyset vender tilbage og temperaturen stiger, stiger energiniveauet også. Hvilket er meget heldigt, da der er meget at lave i haven og så alle de nye ideer :-) 
Mit hoved summer af ideer og nye tiltag, så er det for alvor forår. Kan se rundt omkring på bloggene, at jeg ikke er den eneste der er ramt af forårskuller :-) 

6 kommentarer:

  1. Der er gang i den hos dig, Anette - én bliver jo helt forpustet! Kartofler bliver altid sat sent her af en eller anden grund. Da min far havde have, var reglen, at når hans kartofler frøs ned første gang, satte vi vores :-) Nu er han ikke længere, så det bliver, når det bliver. Det plejer at lykkes... Jeg vidste ikke, man kunne så ærter nu - på pakken står der maj, men så blev jeg da lige klogere - så vil jeg da ha' dem i jorden! Tak for tippet!

    SvarSlet
  2. Hold da op der er gang i den. Men det er der vist alle steder efterhånden. Vi går jo helt amok i haverne for at klargøre det hele. Selv om foråret er fantastisk er det også hårdt arbejde.
    En god uge ønskes du

    Knus
    Charlotte

    SvarSlet
  3. Jeg tror jeg vil lægge nogle kartofler i dag :-) Jeg pakkede i øvrigt mine georginer ud af vinterdækket for et par dage siden. Håber ikke det var for tidligt!?! Under isoleringsmåtterne boede en lille mus (eller måske flere ...) som havde hygget sig med at spise georgineknolde. Sker det ikke ovre hos jer?
    Det er så dejligt at besøge din blog og få lidt af din energi! Den smitter, skal du vide :-) Jeg glæder mig til at høre mere om de ting du skal i denne uge. Iværksætterkvinder og bloggerevent. Det gad jeg godt :-)
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror ikke det er for tidligt at pakke georginerne ud, de kommer alligevel ikke op får det er tid til det :-) Vi har aldrig haft problemer med mus i georginerne. Der har nogle gange været i gunneraen, men de skader den ikke.
      Tak Nana, det er dejligt at vide at energi kan smitte :-)
      Jeg skal nok fortælle om hvad jeg oplever, en skam du bor så langt væk, eller kunne du jo være kommet med :-) Men der sker nu også rigtig meget spændende på sjælland.

      Slet
    2. Nå-ja, jeg kan godt huske filmen hvor du hviner fordi der kommer mus når du pakker gunneraen ud :-) Jeg afventer spændt hvor mange knolde musene har ødelagt hos os. Den ene vi så, løb lige ind i munden på Olga, så den spiser ikke flere dahliaknolde ...

      Slet
  4. Sikke dejligt tidlige ærter du får :-) Mine kommer først i jorden efter påske. Der skulle bedene være klar - der bliver i hvert tilfælde arbejdet på det. Vh Berit

    SvarSlet