Overnatning / Glamping

tirsdag den 28. februar 2017

Glas, hornvioler og vinterens sidste dag.

I dag er det vinterens allersidste dag. I morgen er det den første marts, og dermed den første forårsmåned. En måned jeg altid har glædet mig til. En ny begyndelse på haveåret, et haveår hvor alt kan ske. Det er ikke sikkert der sker så meget, men muligheden er der, og vi er i høj grad selv medvirkende til at der sker noget. Om det er forandring, fornyelse, eller året hvor haven for alvor skal fungere som husets dagligstue, hvor mange aktiviteter flyttes med udenndørs. For mig er det vigtigste at haven er levende og den bliver nydt og brugt. At livet leves derude.


Om man nu tænker at i år skal havens holdes fint rent, eller der skal få lov at vokse lidt brændenælder og skvalderkål i hjørnerne, til brug i pesto og grønne juicer. De sejlivede ukrudter er dem med mest krudt i, altså gode vitaminer og mineraler som vi mennesker har meget godt af at indtage. 


Marts måned er den måned, hvor jeg vasker vinterens snavs og støv væk, og der plantes hornvioler og andre forårsblomster i krukker og bede. Samt 1000 andre gøremål kan sætte i gang. Jeg elsker denne tid på året :-) 


7 kommentarer:

  1. Det er fantastisk vi snart kan komme i haven og nyde et solstrejf!

    SvarSlet
  2. Hmmmm, mon jeg er den eneste der ikke har fået shoppet hornvioler endnu.... manden såede nogle Stedmoderfrø i efteråret og planterne er sådan set også fine.... men det varer vist lidt inden de blomstrer... så måske skulle jeg lige smugle en lille kasse hornvioler ind

    SvarSlet
  3. Så enig i at marts er en måned vi selv har meget indflydelse på om hvor meget forår der skal vise sig, og hvor meget der skal gøres. Jeg selv har sådan lidt start sommerfugle i maven, det er nu nu nu...

    SvarSlet
  4. Det er så dejligt at det er marts i morgen! Og dine hornvioler er smukke i solen :-)
    Knus

    SvarSlet
  5. Åhh ja hornvioler så er det da forår. Heldigvis bladrer vi også om på marts i dag .... Så fantastisk :-)

    ha en dejlig første forårsdag Anette :-)
    knus Helle Aagaard, Sydfyn

    SvarSlet
  6. Hej Anette. Jeg glæder mig også så meget til at fylde potter og vaser med forårsblomster og har også en hel del gøremål i orangeri og have. Foråret er noget af det bedste og helt klart min yndlingsårstid. Der er så meget forventningens glæde i marts og april og når man så ovenikøbet hører fuglene synge såsnart man vågner, ja, så er det en god start på dagen.

    SvarSlet
  7. Det er bare sådan en skøn tid vi nu går i møde. Jeg elsker at "leve udenfor" det at være sammen ude,(gerne flere generationer) om det er for at arbejde eller det er for at slappe af ,så er det livskvalit. Jeg tror jeg vil gøre som dig lave forårsrengøring ude og byder den skønne tid velkommen. Hygge herfra.

    SvarSlet