Overnatning / Glamping

tirsdag den 21. februar 2017

Hvide fristelser.

Hvide fristelser er der mange af. Mange som jeg glæder mig til at se igen. I den hvide have hvor de fleste af blomsterne er hvide, er der en helt særlig og magisk stemning om sommeren. Den stemning glæder jeg mig til, især at sidde i solen, og mærke varmen, men også at sidde der i skumringen, så lyser alle de hvide blomster og dufter ekstra dejligt.


Hvide floks. Jeg har efterhånden mange floks i haven, og i alle floksfarver. Jeg synes det er sådan nogle nemme og yndige stauder. Jeg er så glad for dem, at jeg har en række til snit i køkkenhaven, for dem der vokser i havens bede, nænner jeg ikke at plukke.


Hvidt vasketøj på tørresnoren, elsker det sommerlige syn. Tøjet hænger der hele sommeren, og bidrager til den romantisk stemning.


Hængekøjen kan godt friste mig til en ekstra pause om sommeren, nyder at ligge der og kigge op i trækronerne.


Men lige nu er det disse hvide fristelser, der fanget blikket i haven. Skønne snehvide vintergækker, der er så mange at de danner hvide tæpper, og der er nok til at plukke alle de buketter jeg lyster. En dejlig form form for rigdom, der giver så meget glæde.



6 kommentarer:

  1. Åhhh så herlige sommerbilleder. Kan næsten ikke vente....
    dit vasketøj er bare helt bedårende, som det hænger der og stråler smukt og Hvidt.
    Ja det er godt vi har de søde vintergækker nu.

    Ønsker dig en dejlig dag
    Knus Lone

    SvarSlet
  2. Hej AnetteIh hvor jeg glæder mig til at se din hvide have i virkeligheden.
    Det jeg har set på bloggen og på net tv er bare så smukt. Dit hvide vaske tøj er da bare ren romantik. Dejlige biller på en blæsende dag. Hygge herfra med ønsket om en dejlig dag/aften.

    SvarSlet
  3. Hej Anette. Hvor er det nogle skønne billeder du viser. Det er meget stemning over det, lidt romantisk og nostalgisk. Det kan jeg godt lide. Dit vasketøj passer perfekt ind i motivet og stemningen.

    SvarSlet
  4. Hej Anette.
    Skønne, skønne billeder af alt det smukke hvide. Jeg har et spørgsmål angående dine Floks, en plante jeg aldrig har haft held med, nemlig. Vokser dine i fuld sol eller halv skygge? Jeg kan ikke helt afgøre det udfra billederne :) Og hvad med jordbunden, forestiller mig, du måske kunne have lidt sandet jord?
    Mange hilsner fra Anja

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Du har ret, vi har sandjord. Jeg har floksene i fuld sol, nogle steder får de lidt vandrende skygge.

      Slet
  5. Mange tak for svar. Efter det du skriver, er det nok jorden som gør, at jeg aldrig har haft held med Floks, vi har nemlig stiv lerjord. Tror jeg vil lave et mere sandet afsnit i et af bedene og prøve igen. De er så smukke og dufter så dejligt, at jeg også gerne ser dem trives i min have.

    SvarSlet